Seneste nyheder

De nyeste nyheder først

Hvordan kan vi være sammen i en tid med COVID-19?

Sundhedsstyrelsen udgiver i dag gode råd til, hvordan man kan være sammen med andre og samtidig forebygge smittespredning med COVID-19.

08 OKT 2020

Vi er i en situation med udbredt smitte i samfundet, og derfor er der en øget risiko for smitte med ny coronavirus. Derfor anbefaler vi at begrænse den sociale omgang med andre, både når det gælder, hvor mange vi samles, hvor længe vi er sammen, og hvor mange forskellige personer vi mødes med. Vi skal være særligt opmærksomme på det, fordi vi også er på vej ind i efteråret og vinteren, og derfor er mere indenfor.

Samtidig er det vigtigt, at vi kan holde fast i en hverdag, hvor vi kan gå i skole, gå på arbejde, gå til fritidsaktiviteter, se nære venner mm. Det gør vi ved at tænke over, hvor mange vi ses med, og måden vi ses med hinanden på, så vi kan forebygge smittespredning.

”Vi angiver ikke et bestemt antal for, hvor mange man kan ses med, fordi vi har forskellige livsomstændigheder. Men vi skal allesammen tænke over, hvad der er vigtigt og har stor betydning for vores livskvalitet, og hvad vi kan overveje at aflyse, udskyde eller ændre. På den måde bidrager vi alle til at forebygge smitte,” siger Helene Probst, konstitueret vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Generelt skal man tænke over at være sammen med få personer ad gangen, helst i kortere perioder og samtidig leve op til anbefalingerne om hygiejne og afstand. Pjecen giver gode råd til, hvordan man kan være sammen på måder, der giver mindre risiko for smitte, fx kan man overveje at tage kaffen med udenfor, eller gå en tur i stedet for at mødes indenfor. Man kan også holde kontakten med familie og venner via telefon eller virtuelle medier.

Hvis man bliver smittet med COVID-19, er det vigtigt at være åben om det for at forebygge yderligere smitte:

”Det er vigtigt at understrege, at selvom vi alle gør en indsats for at forebygge smitte, så vil der være mennesker, som bliver smittet. Det er der ingen, som skal føle skyld eller være flove over. Alle kan blive smittet, og det, at være åben omkring at være smittet, er også at vise samfundssind, fordi man derigennem hjælper til at stoppe eventuelle smittekæder,” tilføjer Helene Probst.

Bekymringer kan slide på den mentale sundhed

Ud over de praktiske råd om, hvordan man er sammen med andre, kommer pjecen også med råd om, hvad man kan gøre for at passe på sig selv og sin trivsel under epidemien.

”For mange kan de store ændringer i hverdagen give et stort tomrum, og usikkerheden om hvor længe epidemien fortsætter, kan også påvirke både ens humør og mentale sundhed. Bekymringer for at blive smittet kan tære, og det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvordan vi hver især reagerer på den ændrede hverdag,” fortæller Helene Probst.

———————————————————————————————————————————————————————————

Særligt for almene boliger

I Danmark findes der mere end 550.000 almene boliger, og for denne type boliger gælder en særskilt lejelovgivning. Nedenfor kan du finde en beskrivelse af, hvad almene boliger er, og hvad du skal være opmærksom på ved lejelovgivningen gældende for almene boliger:

Hvad er en almen bolig?

Almene boliger er for alle, og de fleste udlejes igennem ventelister ved boligselskaber. Der kan dog forekomme boliger, der er forbeholdt grupper med særlige behov. Boligerne må kun have en bestemt størrelse, for at kunne blive klassificeret som almene boliger. Det specielle ved almene boliger er, at der ikke er nogen, som skal tjene på at udleje dem. Huslejen er derfor, hvad der kaldes omkostningsbestemt. Det betyder, at huslejen dækker over udgifterne forbundet med at bo i boligen og boligafdelingen.

Hvad skal du være opmærksom på?

Almene boliger er ikke underlagt lejelovens bestemmelser. De er derimod underlagt, hvad der kaldes almenlejeloven. Derfor skal du være opmærksom på, at informationen på Lejeloven.dk ikke er gældende for almene boliger. .

Almene boliger drives ud fra beboerdemokratiske principper og drives non-profit. Der er årligt et beboermøde, hvor beboerne blandt andet beslutter, hvordan budgettet skal se ud, og hvad det kommende års husleje skal være. Til beboermødet vælger beboerne også en afdelingsbestyrelse og beslutter reglerne for fællesområderne såsom legepladser og vaskerier. Denne måde at drive boligorganisationen på sikrer dig, at du har indflydelse på diverse beslutninger.

Mange almene boliger har flere fælles beboerområder. Her mødes de til sociale begivenheder samt kulturelle aktiviteter. Mange steder bliver udendørsarealerne prioriteret højt, da de er gode mødesteder og giver plads til udendørsaktiviteter. Som beboer har du vedligeholdelsespligt og skal derfor sørge for at vedligeholde din bolig samt hjælpe med vedligeholdelsen af fællesområderne.

Hvis du vælger at flytte ind i en almen bolig, skal du betale et beboerindskud, men du kan til gengæld ikke også blive opkrævet forudbetalt husleje og depositum. Dette indskud får du tilbage, når du fraflytter boligen. Udlejeren kan dog modregne, hvis der er forhold som lejeren mangler at betale ved fraflytning (manglende betalt husleje eller andre beløb).

Hvis du ønsker at fremleje din almene bolig, skal du være opmærksom på, at almenlejeloven ikke gælder mellem dig som fremlejegiver og din fremlejetager. Det er i stedet lejelovens regler, der regulererer dette forhold.

Bemærk også, at lejekontrakten som anvendes ved almene boliger ikke er den samme typeformular som ved almindelige lejekontrakter (A9). Det er i stedet den type, der hedder “typeformular B 1998”, der skal anvendes ved leje af en almen bolig.

————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

4. september 2020
Forhøjelse af pligtmæssige bidrag 2021

I henhold til § 80, stk. 2, i almenboligloven skal bidrag (G-indskud) til boligorganisationens dispositionsfond til indskud i Lands­bygge­fonden regu­leres én gang årligt, første gang den 1. januar 2006 på basis af den konsta­tere­de udvikling i byggeomkostningsin­dek­set for boliger i alt for 2. kvartal. Det er byggeomkostningsindekset for 2. kvartal 2004 – opgjort til 102,4 – som danner udgangspunkt for reguleringen. De dertil svarende bidrag for 2005 var 47,30 kr. og 21,15 kr. årligt pr. m2 bruttoetageareal.

Da byggeomkostningsindekset for boliger for 2. kvartal 2020 er opgjort til 106,1 med ny basis, 2. kvartal 2015 100,3, skal de pligtmæssige bidrag, som for 2020 er opkrævet med henholdsvis 65,90 kr. og 29,50 kr. årligt pr. mbruttoetageareal, opkræves med henholdsvis 66,50 kr. og 29,75 kr. årligt pr. m2 bruttoetageareal med virkning fra 1. januar 2021. De første indbetalinger af 2021-bidragene skal ske inden udgangen af april 2021.

Bidrag for afdelinger, som opfylder betingelserne i lovens § 80, stk. 4, og som fonden derfor har bevilget fritagelse for forhøjet bidrag, vil fortsat være 12,30 kr. årligt pr. mbruttoetageareal.

Bidrag (A-indskud) i henhold til § 79 i almenboligloven (“vur­derings­for­højelser”), der blev fastsat i 1967, ændres ikke, men opkræves fortsat med hidtidige beløb.

Fonden sender i løbet af få dage en beregning af de pligtmæssige bidrag for år 2021 til de boligorganisationer, der har bidragspligtige afdelinger. Denne be­regning er ikke at opfatte som en faktura. Der vil som tidligere blive udsendt en faktura i april måned 2021 i forbindelse med opkrævningen for 1. kvartal 2021.

Med venlig hilsen
LANDSBYGGEFONDEN

————————————————————————————————————————————————————————————————–

Ny pulje på 245 mio. kr. skal styrke omsorg og nærvær i ældreplejen

Kommuner kan fra i dag søge om midler til at udvikle og afprøve nye innovative veje til at styrke omsorg og nærvær for borgere i ældreplejen.

24 AUG 2020

Hvordan skaber vi mere omsorg og nærvær for de ældre, så den enkelte mærker en reel forskel i hverdagen? Og hvordan reducerer vi mængden af unødvendig dokumentationskrav, så personalet får mere tid til den enkelte ældre?

De spørgsmål skal kommunerne være med til at finde svar på, og derfor kan de nu søge midler fra puljen til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen.

Formålet med puljen er at støtte projekter, der har fokus på at afprøve nye og innovative veje til at skabe mere omsorg og nærvær for de ældre. Det kan fx være projekter, der udvikler og afprøver nye metoder, faglige tilgange, samarbejdsmodeller og organiseringsformer. Kommunerne kan også søge om midler til projekter, der afprøver forsøg med bedre tilrettelæggelse af arbejdet, fx i forhold til at hjælpe den ældre med at bevare sin egen døgnrytme, sikre bedre kontakt til svækkede ældre, eller at der fx er de rette kompetencer i forhold til at understøtte en værdig død.

Som en integreret del af projekterne, skal kommunerne undersøge, hvordan man kan reducere unødvendige dokumentationskrav og forbedre eksisterende dokumentationsprocesser og dermed frigive mere tid til den ældre. Projekterne skal tage afsæt i ét eller flere af de syv temaer i kommunernes værdighedspolitik.

”Puljen skal fremme nye innovative veje, der kan styrke nærvær og omsorg i ældreplejen. Hvad er udfordringerne? Og hvordan løser vi de udfordringer på nye eller andre måder? Målet er sammen at blive klogere for at finde de bedste løsninger, der skaber en positiv forandring for borgerne. Derfor håber jeg, at kommunerne har lyst til at søge denne pulje – og eventuelt i samarbejde med andre kommuner,” siger Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Et centralt formål med puljen er desuden at undersøge, om de enkelte kommuners forsøg med at skabe mere nærvær og omsorg kan overføres til resten af landets kommuner. Derfor skal forsøgskommunerne, som en del af deres projekter, løbende indsamle og dele viden og erfaringer – både i mellem forsøgskommunerne men også med andre kommuner.

Information om puljen

Puljen er en udmøntning af finanslovsinitiativet om omsorg og nærvær i ældreplejen fra finanslovsaftalen for 2020. Puljen er på 245 mio. kr., ansøgninger skal være på minimum 5 mio. kr., og midler kan bruges i 2020 og 2021.

Puljen kan søges af kommuner, som kan søge selvstændigt eller flere kommuner i samarbejde, men med én kommune som hovedansøger. Der kan som del af projekterne også indgås samarbejde med relevante parter, fx civilsamfund, regioner, interessenter på ældreområdet eller private aktører.

Ansøgningsfristen er d. 19. oktober 2020 kl. 12.00.

Læs mere om puljen: Pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen

Sundhedsministeriet om Kommunernes Værdighedspolitik

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————–

BOLIGSELSKABER VENTER FORTSAT PÅ SVAR I TV-KONFLIKT

En verserende konflikt mellem Yousee og Discovery Networks betyder, at mange almene beboere næste år mister adgang til blandt andet Kanal 5 og landsholdsfodbold. 1. januar lukker signalerne, men de almene boligselskaber er stadig afventende.

I løbet af efteråret har en decideret TV-krig udspillet sig i de danske medier. En offentlig konflikt har nemlig verseret mellem tv-leverandøren Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står for tv-kanaler som Kanal 4, Kanal 5 og Kanal 6, og som ejer rettighederne til fodboldlandsholdets kampe.

YouSee har offentliggjort, at de dropper Discovery Networks Danmarks kanaler i sine faste tv-pakker fra årsskiftet.

Og hvor beboere i ejerboliger oftest bare kan skifte til en anden tv-udbyder, hvis de vil have adgang til Discoverys kanaler, så forholder det sig anderledes i de almene boliger. Her har afdelingerne nemlig oftest indgået fællesaftaler med YouSee, som kan være bindende i flere år.

Bekymrede fodboldentusiaster i almene boliger landet over, har derfor måtte henvende sig til deres boligforeninger for at høre nyt i sagen.

”Vi bliver opmærksomme på konflikten ved, at vores driftspersonale ude på ejendomskontorerne, som får spørgsmål fra deres beboere, ringer ind og spørger, hvordan de skal forholde sig til det. Vi får en del henvendelser, men det er dog alligevel endnu ikke en massiv tilgang af spørgsmål. De fleste afventer stadig om Yousee og Discovery kan nå til enighed,” siger Brian Schnell, Driftssupportchef hos KAB.

Og KAB er ikke det eneste boligselskab, som stadig forholder sig forholdsvis afventende i sagen. I en mail oplyser boligadministrationen DAB således, at de også stadig afventer nyt i sagen.

”DAB følger udviklingen nøje. Vi er i løbende dialog med YouSee, så vi sikrer os, at vi er klædt på til at vejlede medlemmer af afdelings- og selskabsbestyrelser, medarbejdere på ejendomskontorer og beboere, der henvender sig med spørgsmål,” lyder det fra DAB.

Nogenlunde samme melding kan man læse på en række andre almene boligselskabers hjemmesider. Blandt andre hos Hobro BoligforeningBoligselskabet Holstebro og Boligselskabet Sct. Jørgen.

Forventer flere spørgsmål i 2020

Men selvom de almene boligselskaber stadig håber på en aftale mellem de to stridende parter, så har Yousee allerede meldt ud, at Discoverys kanaler ikke vil være en del af deres TV-pakker fra 1. januar 2020. Derfor forventer KAB også, at der vil komme flere forespørgsler efter nytår.

Omkring halvdelen af KAB’s boligafdelinger er kunder hos Yousee, vurderer Brian Schnell. Det er derfor en stor del af KAB’s 65.000 boliger, som vil opleve ændringer i deres tv-pakke i det nye år. Det er boligafdelingerne selv, der indgår aftaler med Yousee, og typisk vil aftalerne gælde for tre til fem år.

En mulig storm af klager er ikke noget, som KAB har lagt særlige planer for.

”KAB er som administrativt selskab er jo ikke en egentlig part i denne sag. Det er boligafdelingerne, som må vælge, om de vil fortsætte med den leverandør, de har, eller om de vil prøve noget andet,” siger Brian Schnell.

Ikke alle kan vælge selv

Grunden til, at de fleste boligafdelinger indgår aftaler i fællesskab, og ikke lader den enkelte beboer beslutte det, er ifølge Brian Schnell historisk. I 2016 trådte en ny liberaliseringslov i kraft, som gør det muligt for den enkelte beboer at bestemme sin tv-pakke. Nogle afdelinger er dog stadig omfattet af aftaler indgået før 2016.

Samtidig har infrastrukturen i nogle afdelinger gjort det umuligt for de enkelte beboere at selv vælge TV-pakke. Indtil 1989 brugte man således såkaldte ’sløjfeanlæg’, fremfor de nutidige ’stikledningsanlæg’, som gør det muligt for beboerne selv at vælge udbyder. Udskiftningen af ’sløjfeanlægene’ har boligafdelingerne selv skulle betale for. I nogle tilfælde har Yousee dog stået for udskiftningen mod at boligafdelingerne indgår femårige leverandøraftaler med dem.

”Det er stadig ikke alle afdelinger, som har ’stikledningsanlæg’, og det kan give nogle udfordringer. Nogle afdelinger har også indgået længerevarende aftaler med en bestemt udbyder, og de kan heller ikke skifte lige med det samme. Fællesaftalerne gør typisk prisen på produktet en smule billigere, så det kan også blive dyrt for den enkelte beboere, hvis afdelingen skal gå over til individuelle tv-pakker,” siger Brian Schnell.

KAB har i øjeblikket ikke overblik over, hvor mange afdelinger, der har indgået længerevarende aftaler med tv-udbydere, men man arbejder på at finde ud af det.

DAB afventer også

Hos DAB er situationen nogenlunde den samme som hos KAB. Man har modtaget få forespørgsler fra boligafdelinger om, hvad der kommer til at ske med tv-pakkerne efter nytår. Og selvom telefonerne ikke har været nedkimet, har man alligevel gjort meget ud af at informere beboerne om konflikten.

De er blevet informeret i både DAB’s beboerblad og på DAB’s hjemmeside. Bestyrelser, ejendomskontorer og medarbejdere i DAB er derudover blevet informeret om situationen via boligadministrationens intranet.

”Der er stor forskel på, hvilke aftaler boligafdelingerne har indgået med Yousee. Nogle afdelinger har bundet sig i flere år, mens andre har indgået kortere kontrakter. Fælles for kontrakterne er, at de i en eventuel aftalt bindingsperiode med Yousee ikke kan opsiges på grund af ændringen i den omtalte programsammensætning,” skriver DAB i en mail.

Både KAB og DAB er i løbende kontakt med Yousee.

”Mange som har interesse i sport og fodbold vil sige, at det godt nok er ærgerligt, at vi mister Discoverykanalerne, mens andre, som ikke går op i sport, vil være mere ligeglade,” vurderer Brian Schnell fra KAB.

——————————————————————————————————————————————————————————

JÆGERE SKYDER DUER I BOLIGOMRÅDE
09. sep 2019
Vejleåparken i Ishøj er så hårdt plaget af duer, at et hold jægere nu regulerer bestanden i det almene boligområde.

Boligforeningen AAB sendte i sidste uge et informationsbrev ud til alle beboerne i Vejleåparken i Ishøj. Igennem længere tid har boligområdet, som har mere end 2.000 lejemål, været plaget af duer og nu skulle der gøres noget ved det.

Lørdag kom seks jægere til området for at regulere antallet af plageånder. 36 tamduer blev skudt. Duerne bygger redder på boligblokkene og sviner med afføring, som indeholder syre som kan ødelægge betonen. Og så larmer duerne til gene for beboerne.

”AAB har over 1700 lejemål nede i Ishøj. Så det er jo ikke bare noget, man sådan lige gør. Der er mange nationaliteter, og man skal have styr på, at alle ved besked. Vi kommer jo ikke for at skræmme folk, men fordi vi er blevet bedt om at udføre et stykke arbejde,” siger Jan Sørensen, reguleringskoordinator i Kreds Syv i Danmarks jægerforbund, til TV 2 Lorry.

Selvom beboerne var orienteret var der hos flere beboere en undren over personerne med geværer i området. En anmeldte personerne til politiet, som dog kunne berolige beboeren med, at skuddene var relateret til duejagt.

Vilde tamduer en såkaldt invasiv art, hvilket betyder, at det er en art, der ikke hører til i naturen.

”Jeg har skudt masser af skader og krager i villakvarterer, men det er første gang, at vi skyder vilde tamduer i et tætbebygget boligområde som Vejleåparken, og derfor var jeg også spændt på, hvordan det ville gå. Vi skød omkring 36 tamduer, og vi var seks mand til opgaven,” siger Jan Sørensen til TV2 Lorry.

Selvom 36 duer blev nedlagt er der stadig et godt stykke vej til, at dueproblemet i Vejleåparken er endeligt løst, oplyses det.

—————————————————————————————————————————————————————————–

LANDSBYGGEFONDEN
LBF ORIENTERER
6. september 2019
Forhøjelse af pligtmæssige bidrag 2020
I henhold til § 80, stk. 2, i almenboligloven skal bidrag (G-indskud) til boligorganisationens dispositionsfond til indskud i Lands­bygge­fonden regu­leres én gang årligt, første gang den 1. januar 2006 på basis af den konsta­tere­de udvikling i byggeomkostningsin­dek­set for boliger i alt for 2. kvartal. Det er byggeomkostningsindekset for 2. kvartal 2004 – opgjort til 102,4 – som danner udgangspunkt for reguleringen. De dertil svarende bidrag for 2005 var 47,30 kr. og 21,15 kr. årligt pr. m2 bruttoetageareal.

Da byggeomkostningsindekset for boliger for 2. kvartal 2019 er opgjort til 105,2 med ny basis, 2. kvartal 2015 100,3, skal de pligtmæssige bidrag, som for 2019 er opkrævet med henholdsvis 65,40 kr. og 29,30 kr. årligt pr. m2 bruttoetageareal, opkræves med henholdsvis 65,90 kr. og 29,50 kr. årligt pr. m2 bruttoetageareal med virkning fra 1. januar 2020. De første indbetalinger af 2020-bidragene skal ske inden udgangen af april 2020.

Bidrag for afdelinger, som opfylder betingelserne i lovens § 80, stk. 4, og som fonden derfor har bevilget fritagelse for forhøjet bidrag, vil fortsat være 12,30 kr. årligt pr. m2 bruttoetageareal.

Bidrag (A-indskud) i henhold til § 79 i almenboligloven (“vur­derings­for­højelser”), der blev fastsat i 1967, ændres ikke, men opkræves fortsat med hidtidige beløb.

Fonden sender i løbet af få dage en beregning af de pligtmæssige bidrag for år 2020 til de boligorganisationer, der har bidragspligtige afdelinger. Denne be­regning er ikke at opfatte som en faktura. Der vil som tidligere blive udsendt en faktura i april måned 2020 i forbindelse med opkrævningen for 1. kvartal 2020.

Med venlig hilsen
LANDSBYGGEFONDEN

—————————————————————————————————————————————————————————-

Lave renter kommer beboere i almene boliger til gode
Pressemeddelelse • Aug 14, 2019 14:14 CEST
Der er lige nu gang i danmarkshistoriens største bølge af konverteringer af realkreditlån, melder Nordea Kredit, og KAB-fællesskabet ridder med på den.

Det er måske de færreste, der bruger sommerferien på at tænke på realkreditlån. Men de lave renter – på især 30-årige lån med fast rente – har fået danskerne
op af hængekøjen og ned i banken, lyder det fra Nordea Kredit til Børsen.

Der er indtil nu opsagt lån for 178 milliarder kroner i 2019, og KAB er også med på den nuværende konverteringsbølge.

”Vi kigger løbende på kurser og renter for at se, om der er penge at spare ved at konvertere lån. Derfor har vi selvfølgelig fulgt markedet nøje i takt med,
at renten bare er fortsat nedad,” siger Jens Elmelund, administrerende direktør i KAB.

I skrivende stund har KAB konverteret 106 lån i 2019, og i ca. 40 procent af tilfældene kommer gevinsten beboerne i KAB-fællesskabet til gode.
Det tal dækker nemlig over de såkaldte frivillige, ustøttede lån, hvor besparelsen ryger tilbage til boligafdelingerne. De resterende 60 pro-cent er de statsstøttede lån,
og dem får beboerne ikke noget ud af i de her tilfælde. Der går konverteringsgevinsten til staten.

”Men vi har konverteret frivillige, ustøttede realkreditlån de seneste 8 år, så også på den front har vi haft fokus på huslejen i lang tid,” lyder det fra Jens Elmelund.

Især 2013, 2015, 2016 og nu 2019 har været store konverteringsår i KAB.

KAB administrerer bl.a. alment og kommunalt byggeri og leverer en lang række relaterede ydelser. KAB er ejet af beboerne i mere end 60 boligorganisationer
med flere end 60.000 almene boliger i hovedstadsregionen.

Almene boligorganisationer sætter beboerne i centrum gennem beboerdemokrati og indflydelse.

KAB leverer professionel boligadministration med vægt på boliger for alle og på at skabe rammer for et godt liv.

————————————————————————————————————————————————————————–

Renovation i Rødovre

Som i måske nok læst, vil kommunen hjemtagning den daglig afhentning af affald og storskrald (renovation) i Rødovre
Der er gennemført EU-udbud på El skraldebiler, og i denne måned skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til køb af El skraldebilerne. der er blevet afsat 42,8 million kr. til at købe af nye el-biler.
Herefter vil skraldebilerne blive bestilt og de vil blive leveret fra sidst på året og frem til marts 2020, hvor vi vil være fuldt oppe at køre på alle affaldsordninger.
For vores vedkommende vil vi se dem fra marts 2020.

————————————————————————————————————————————————————————-

16. januar 2019
Stort velkommen til 3B i KAB-fællesskabet

KAB-fællesskabet blev 1. januar 2019 udvidet med endnu en boligorganisation,
nemlig Boligforeningen 3B, som har indgået administrationsaftale med KAB

—————————————————————————————————————————————————————————-

nr.
774
17. september 2018
Emner: Huslejestatistik
Huslejestatistik 2018

Publikationen indeholder en huslejestatistik baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar 2018 i huslejeregistret.

Huslejestatistikken viser, at den gennemsnitlige husleje i de almene boliger i 2018 er 824 kr. pr. m2, og at huslejen er steget med 1,2 % i forhold til 2017. Statistikken viser at huslejen varierer betydeligt på tværs af afdelinger afhængig af boligernes beliggenhed, alder, type og størrelse.

Der indgår et særligt tema om den månedlige husleje i de almene ungdomsboliger. Publikationen indeholder desuden en oversigt over den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i de enkelte kommuner.

Fondens statistikker og analyser har bl.a. til hensigt at være en hjælp i budgetlægningen, at bidrage til opbygning af en referenceramme for forvaltningsrevision, levere nøgletal til sammenligninger, benchmarking og effektivitetsmålinger samt at bidrage til styringsdialogen mellem boligorganisationer og kommuner. 

Spørgsmål kan rettes til Center for Almen Analyse ved Morten Biering (tlf. 3376 2148) eller Evy I. Nielsen (tlf. 3376 2126).

Med venlig hilsen
LANDSBYGGEFONDEN

Bent Madsen
Bent Madsen

Birger R. Kristensen
Birger R. Kristensen

———————————————————————————————————————————————————-

26. juni 2018

KAB åbner indkøbsportal i stor skala

Kunderne står til at spare mange millioner, når KAB nu åbner en specialdesignet indkøbsportal for alle godt 300 boligafdelinger.
Testafdelinger beretter om positive erfaringer.

Læs mere

——————————————————————————————————————————————————–

25-05-2018
Folketinget vedtager enstemmigt tre lovforslag fra ældreministeren

PRESSEMEDDELELSE – Styrket tilsyn med ældreplejen, en plejehjemsoversigt og forebyggelse af konkurser i ældreplejen
blev torsdag sikret med vedtagelsen af tre lovforslag på ældreområdet.

Folketinget vedtog enstemmigt tre love torsdag d. 24. maj, som sikrer bedre forhold ældre mennesker med et plejehov.
Som noget helt nyt indføres et nyt, uafhængigt og risikobaseret tilsyn med ældreplejen, som skal supplere det eksisterende
tilsyn med ældreområdet. Det nye tilsyn indføres som en fireårig forsøgsordning, der træder i kraft 1. juli i år. Forsøgsprojektet
finansieres med 60 millioner kroner fra Satspuljeaftalen 2018-21 og varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed, som også står
for det eksisterende, risikobaserede tilsyn på sundhedsområdet.

Med det nye tilsyn får vi et uafhængigt øje på ældreplejen. Det er en helt ny vej at gå, og det er vigtigt for mig at understrege,
at tilsynet får fokus på en lærende tilgang og at de, der modtager et tilsynsbesøg, får rådgivning om hvor de kan hente
hjælp til forbedringer, siger ældreminister Thyra Frank.

LÆS MERE


Folkekøkken Der var madro og ros til køkkenet, da 70 borgere tirsdag aften sad side om side i kantinen på
Rødovre Gymnasium til byens første pop-up folkekøkken.

Uden mad og drikke duer helten ikke. Tirsdag aften var der ingen der gik sultne eller tørstige hjem fra Rødovre Gymnasium,
da Rødovre Kommunes første pop-up folkekøkken serverede krydret tanzaniansk gryderet med kylling, ovnstegte gulerødder, friske urter og fristbagt brød.
Kommunen har planer om at oprette et lokalt folkekøkken, der kan skabe grobund for nye relationer og fællesskaber på tværs af samfundslag og
generationer. I første omgang inviteres alle byens borgere til tre aftener, hvor idéer bliver testet, menuer bliver afprøvet og hvor de besøgendes
evalueringer skal være med til at lede det fremtidige folkekøkken i den retning.

næste gang 30. maj 2018 og 11, juni 2018

Læs mere på www.rnn.dk
—————————————————————————————————————————————

04-2018

Pressemeddelelse: Bycyklen kommer til Rødovre

Rødovre kommune har besluttet at bringe de elektriske Bycykler til byen. Dermed bliver systemet udvidet med 100 cykler og 10 Bycykelstationer,
der vil indgå som en del af det eksisterende system. Det vil altså blive muligt at pendle frit på tværs af kommunegrænserne mellem Frederiksberg,
København og Rødovre.

I Rødovre glæder man sig til snart at kunne tilbyde den fleksible, grønne transportform til byens borgere:

”Det er afgørende, vi bliver en del af et stort netværk, som, vi ved, virker. Der vil altid være tilhængere og modstandere af projekter som disse,
men vi har kigget på, hvordan man har gjort på Frederiksberg og den model kobler vi os på. Jeg tror, der er mange, som vil synes godt om
muligheden med bycykler og derfor prøver vi det af,” siger byens mangeårige borgmester, Erik Nielsen (A).

Også formanden for By- og Pendlercykel Fonden, Niels E. Bjerrum (A), glæder sig over udvidelsen:

”Det er Fondens officielle formål at udbrede grøn mobilitet og med denne tilføjelse til Bycykelsystemet, er vi kommet et lille skridt videre med den plan.
Ideen med de elektriske cykler er netop, at man kan cykle lige det ekstra stykke vej, uden at komme svedig og stakåndet frem til sin destination.
En tur mellem Rødovre Centrum og Københavns Rådhusplads, der måler knap 9 km. burde derfor ikke være et problem på disse Bycykler,” siger han.

Netop muligheden for at blive en del af et større Bycykelsystem var en af årsagerne til, at Rødovre valgte Bycyklen: ”Vi kan ikke oprette et isoleret
bycykelprojekt i Rødovre. Der er tæt trafik mod København og Bycyklerne er gode alternativer til andre transportformer,” siger Erik Nielsen.

Det er kommunens ønske, at de 100 kommende Bycykler skal placeres på steder, hvor der i forvejen er mange brugere, men samtidig er det også et
ønske at få cyklerne ud til alle. Kommunen har udarbejdet et forslag til ti konkrete placeringer fra Islev Torv i Nord til Rødovre Station i Syd.
Hvis man, som borger, vil leje en Bycykel, kan man frit vælge, hvilken ladestation man vil efterlade Bycyklen i. Turen kan altså starte på Islev Torv og
slutte på Frederiksberg Rådhus.

Som en yderligere bonus har Bycyklen og Rødovre kommune indgået en fordelagtig aftale for virksomheder i kommunen,
der kan købe ”deres egen” Bycykelstation til en rigtig god pris.

”Jeg ved, flere erhvervsdrivende i Islev, ønsker bedre cykelmuligheder for deres ansatte til og fra arbejde. Jeg kunne sagtens forestille mig,
flere virksomheder går sammen og benytter sig af muligheden,” siger Erik Nielsen.

Vi skal have flere byer med

Hovedformålet med Bycykelsystemet er at fremme grøn mobilitet, reducere CO2-udslip og afhjælpe trængsel. Da ca. en tredjedel af alle bilture
i hovedstadsområdet er under 5 km., er elcykler et oplagt værktøj til at nå dette mål. Derudover har man i den oprindelige kontrakt for Bycyklen
besluttet at afløfte udbudspligten for systemet indtil november 2019, for at gøre muligheden endnu mere attraktiv for omegnskommunerne.

”Vi ser det som en stor fordel for andre kommuner, at de ikke behøver bøvle med lange, ressourcekrævende udbudsrunder og kvalificeringer.
Derfor håber vi meget, at Rødovre kan blive den berømte brik, der sætter gang i dominoeffekten, så vi kan få endnu flere kommuner med ombord.
Jo flere byer, der er med, jo bedre mening giver systemet, og det vil være en fordel for trængslen, miljøet og ikke mindst borgerne i de
omfattede byer,” afslutter Niels E. Bjerrum.