Politi, gode råd

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI

GODE RÅD TIL AT UNDGÅ TRICKTYVERI I HJEMMET

→ VÆR OPMÆRKSOM Luk kun personer ind, du kender. Personer, som du ikke kender, har ikke noget at gøre i dit hjem, men kan fremsige deres ærinde uden at træde inden for døren. Vær skeptisk over for deres ærinde – og spørg dig selv, om det kan have sin rigtighed?

→ DØRSPION OG SIKKERHEDSKÆDE Brug dørspion og sikkerhedskæde, og åben aldrig døren helt op. Har du ikke dørspion eller sikkerhedskæde, anbefaler vi at få det monteret på din hoveddør.

→ FASTE AFTALER OG KODEORD Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere og andre. Bed om legitimation, og aftal eventuelt et kodeord.

→ “HVEM ER DET?” Havet skilt eller andet på den indvendige side af hoveddøren, som minder dig om at være opmærksom på, hvem der ringer på. Du kan fx bruge vores gule klistermærke, som du finder i folderen.

→ VÆRDIGENSTANDE Lad ikke værdigenstande ligge fremme – især ikke synligt i entreen. Lad ikke din pung ligge i jakkelommen eller i en taske i gangen.

→ TELEFONOPKALD Ringer en person og udgiver sig for at være dit barnebarn eller anden slægtning, der gerne vil låne penge, er det en god ide at ringe dit barnebarn eller slægtning op, og sikre dig, at det nu også er dem, der har ringet til dig.