Nyheder

De sidste nyt øverst

Forskere forklarer: Derfor er re-vaccination effektiv
Tre stik giver bedre beskyttelse mod infektion og indlæggelse med COVID-19 end to stik, viser dansk studie. Også hvis du bliver smittet med omikron.
20 september 2022
Siden de første danskere blev vaccineret mod COVID-19, har forskellige varianter af virussen skiftedes til at dominere.

Når nye varianter opstår, har vi behov for vide, hvor godt vaccinerne beskytter mod dem. Det er også vigtigt at vide, om beskyttelsen aftager over tid, og om unge og gamle er lige godt beskyttet.

Den viden skal vi nemlig bruge til at kunne sige noget om, hvornår vi bør blive vaccineret igen.

Der er altså behov for, at vi løbende analyserer vaccinernes effekt. Det er netop, hvad vi har gjort i vores forskningsgruppe på Statens Serum Institut. Hvordan vi har gjort, og hvad vi har fundet frem til, vil vi fortælle dig nu.

Mange test har givet et godt grundlag
Danmark har testet rigtig meget igennem hele pandemien. Faktisk er vi et af de lande i verden, hvor der er blevet testet mest per indbygger (her kan du sammenligne danske tal med tal fra resten af verden).

Fordi alle PCR-prøver samtidig bliver registreret i vores nationale registre, har vi på Statens Serum Institut haft mulighed for at holde godt øje med udviklingen i smitten gennem de seneste par år.

Samtidigt har vi i Danmark gjort intensivt brug af helgenom-sekventering og variant-specifikke PCR-prøver. Det betyder, at vi ret præcist kan karakterisere de SARS-CoV-2-varianter, der på et givent tidspunkt cirkulerer i befolkningen.

Det har givet os et godt grundlag for at teste vaccinernes effektivitet. Men hvordan gør man egentlig det? Det vil vi forklare i det næste afsnit, inden vi dykker ned i selve resultaterne af vores studie.

Sådan beregnes vaccineeffektivitet
Vi har igennem pandemien, på pressemøder og i andre forbindelser, ofte hørt udtryk, såsom at vaccinerne er 75 procent effektive eller yder 75 procent beskyttelse. Men hvad betyder det egentlig?

Basalt set er vaccineeffektiviteten et udtryk for, hvor mange gange lavere smitteraten er blandt vaccinerede i forhold til uvaccinerede.

Hvis vi for eksempel i løbet af en uge observerer 1 smittetilfælde blandt 100 vaccinerede personer og finder 4 smittetilfælde blandt 100 uvaccinerede personer , siger vi, at vaccinerne yder 75 procent beskyttelse mod infektion, idet de har forhindret 3 ud af 4 infektioner.

De statistiske modeller bruges til at korrigere estimaterne, da den vaccinerede og uvaccinerede gruppe sjældent er helt sammenlignelige.

For eksempel er der flere ældre personer blandt de vaccinerede end blandt de uvaccinerede. Da smittetrykket generelt er højere blandt de yngre, bliver den udregnede vaccineeffektivitet for høj, hvis ikke der tages højde for aldersforskellen.

Ud over alder blev der i modellerne, som blev brugt i dette studie, også korrigeret for køn, ko-morbiditet (tilstedeværelsen af flere sygdomme), landsregion og tid.

Så effektivt bremser vaccinen smittespredning. (Figur: Statens Serum Institut)

Hvor godt beskytter anden og tredje vaccinedosis?

Vores studie, som netop er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrifte PLOS Medicine, viser, at COVID-19-vaccination gav særdeles høj beskyttelse mod infektion med alfa- og deltavarianterne.

Beskyttelsen mod de to varianter var dog væsentlig højere end mod infektion med omikronvarianten, som på nuværende tidspunkt er den dominerende variant.

Vi kunne også se, at beskyttelsen af vaccinerne er forholdsvis ens for unge og ældre.

Tager vi eksempelvis personer på 60 år eller derover, der er blevet vaccineret med to vaccinedoser, har de (sammenlignet med uvaccinerede personer) efter 14 til 30 dage en beskyttelse på:

  • 91 procent mod infektion med alfa,
  • 82 procent mod infektion med delta og
  • 39 procent mod infektion med omikron.

Men vores studie viser desuden også, at beskyttelsen efter to vaccinedoser aftager over tid.

120 dage efter anden vaccinedosis falder beskyttelsen til 73 procent, 50 procent og 4 procent for henholdsvis alfa-, delta- og omikronvarianten.

corona_vaccine_fjerde_stik_tredje_covid19_covid_vi_skal_vaccineres_igen_yes

Vaccineeffektivitet mod infektion med henholdsvis omikron-, delta- og alfavarianten. Beskyttelsen af COVID-19-vaccination er i figuren vist for personer på 60 år og derover. (Kilde: Agermose Gram et al./PLOS MEDICINE)

Mindre effektiv mod omikron, men … 

Størstedelen af den danske befolkning modtog tredje vaccinedosis, da omikronvarianten blev dominerende.

Vores studie viser, at beskyttelsen mod infektion med omikronvarianten er 58 procent 14 til 30 dage efter tredje vaccinedosis sammenlignet med uvaccinerede.

I de efterfølgende fire måneder er der heller ikke tegn på, at beskyttelsen aftager. Beskyttelsen er estimeret til at være 53 procent 120 dage efter tredje vaccinedosis.

På trods af at vaccinerne har lavere beskyttelse mod infektion med omikronvarianten, giver tredje vaccinedosis alligevel bedre beskyttelse sammenlignet med blot to vaccinedoser.

Høj beskyttelse mod indlæggelse

Derudover giver COVID-19-vaccination også høj beskyttelse mod hospitalsindlæggelse med COVID-19.

Personer ældre end 60 år, som er blevet vaccineret med tredje vaccinedosis, har efter 4 måneder 83 procent beskyttelse mod at blive hospitalsindlagt med COVID-19 sammenlignet med uvaccinerede personer.

corona_vaccine_fjerde_stik_tredje_covid19_covid_vi_skal_vaccineres_igen_yes

Vaccineeffektivitet mod hospitalsindlæggelse med COVID-19 for henholdsvis omikron-, delta- og alfavarianten. Beskyttelsen af COVID-19-vaccination er i figuren vist for personer på 60 år og derover. (Kilde: Agermose Gram et al./PLOS MEDICINE)

Udfordringer når vi beregner vaccineeffektiviteten

En meget stor del af den danske befolkning har taget imod tilbuddet om at blive vaccineret mod COVID-19.

Samtidig er der også en mindre gruppe, som ikke er blevet vaccineret.

Det er for eksempel personer, der ikke tåler vaccinerne, personer, som på vaccinationstidspunktet var for syge til at blive vaccineret, eller personer, der af anden grund har fravalgt vaccinerne.

Det kan påvirke beregningerne af vaccinernes beskyttelse, hvis den uvaccinerede gruppe er anderledes end den vaccinerede gruppe.

Du har måske også undret dig over, at der ikke var nogen resultater for tredje dosis over for alfavarianten og anden dosis over for omikronvarianten på de to figurer her i artiklen, der viser vaccinernes effekt på infektion og hospitalsindlæggelse med COVID-19.

Årsagen er, at det ganske enkelt ikke var muligt at beregne beskyttelsen af både anden og tredje vaccinedosis for alle tre virusvarianter.

Det skyldes primært, at tredje vaccinedosis blev tilbudt, da omikronvarianten begyndte at cirkulere i Danmark. Og da den på meget kort tid blev dominerende, var der meget få personer, som blev smittet med deltavarianten, efter at tredje vaccinedosis var tilbudt i Danmark – og alfavarianten var slet ikke til stede længere.

Det fjerde stik, nye varianter og fortsat forskning

Der er behov for yderligere forskning, hvis vi skal kunne vurdere, hvor godt en tredje vaccinedosis beskytter os over endnu længere tid.

Det samme gælder i forhold til at kunne vurdere beskyttelsen af fjerde vaccinedosis, som til efteråret 2022 vil blive tilbudt til personer på 50 år og derover samt personer under 50 år, som er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.

Omikronvarianten er på nuværende tidspunkt fortsat er den dominerende variant. Men der er allerede blevet observeret nye subvarianter af omikron (BA.5), som ikke var til stede, da vores studie blev udført.

BA.5 er efterfølgende blevet beskrevet i et andet nyt studie fra SSI, som viste høj beskyttelse mod BA.5, hvis man tidligere har været smittet med omikron og er blevet vaccineret med tredje vaccinedosis. Samt at vaccinerne beskyttede lige så godt mod BA.5 som mod BA.2.

Vi og alle vores andre forskerkolleger på SSI fortsætter arbejdet med at analysere effekten af vaccinerne – og holder fortsat øje med nye varianter.

Hvilke data bruger vi til at beregne effekten af vaccinerne?

I studiet brugte vi statistiske modeller til at beregne beskyttelsen af vaccinerne mod henholdsvis infektion og indlæggelse med COVID-19.

Data, som blev inkluderet i de statistiske modeller, er indsamlet fra nationale danske registre, som kobles via det unikke CPR-nummer.

For eksempel blev information om personernes vaccinationsstatus indsamlet fra Det Danske Vaccinationsregister, og information om en positiv PCR-test blev indsamlet fra Den Danske Mikrobiologidatabase.

I studiet indgik personer, som ikke havde haft en COVID-19 infektion inden studiets start, og som var 12 år eller derover (18 år eller derover for analyserne af tredje vaccinedosis).

Personer med infektion inden studiets start blev ikke taget med. Det skyldes, at de sandsynligvis har en anden risiko for infektion eller indlæggelse med COVID-19 på grund af naturlig beskyttelse efter infektion.

Forskernes formål med studiet var kun at undersøge effekten af vaccinerne og ikke den eventuelle kombinerede effekt af den naturlig beskyttelse og vaccination.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: ‘Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler’. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen “Republish this article” ude til højre, derefter klikke på ‘Advanced’ og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Kilder

  • Mie Agermose Grams profil (SSI)
  • Hanne-Dorthe Emborgs profil (SSI)
  • Astrid Blicher Scheldes profil (Region H)
  • Katrine Finderup Nielsens profil (SSI)
  • Palle Valentiner-Branths profil (SSI)
  • Christian Holm Hansens profil (SSI)
  • ‘Vaccine effectiveness against SARS-CoV-2 infection or COVID-19 hospitalization with the Alpha, Delta, or Omicron SARS-CoV-2 variant: A nationwide Danish cohort study’, PLOS MEDICINE (2022), DOI: 10.1371/journal.pmed.1003992

—————————————————————————————————————————————————————————————-

Følg med i vaccine­udrulningen

Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en ny oversigt, som viser, hvordan det går med udrulningen af vaccinerne mod covid-19, influenza og pneumokoksygdom.

20 SEP 2022

Med oversigten over vaccineudrulningen kan du følge med i, hvordan det går med vaccinationen mod covid-19 på plejehjem, hvor mange der har booket tid til vaccination via vacciner.dk, og hvor mange ledige tider din region har.

”Oversigten giver alle interesserede mulighed for at følge med i, hvordan det går. Lige nu kan man se, at vi har fokus på at vaccinere personer over 85 år og plejehjemsbeboere mod covid-19. Vi skal have alle dem, der er blevet inviteret, til at booke tid,” siger vicedirektør Helene Bilsted Probst.

Sundhedsstyrelsen vil hver uge udgive denne type af oversigter, mens efterårs- og vintervaccinationerne står på.

Siden den 15. september 2022 har det været muligt for personer over 85 år at blive vaccineret. Lige nu er der invitationer på vej til alle over 50 år, som kan blive vaccineret mod covid-19 fra den 1. oktober, og til personer over 65 år, der samtidig kan få influenzavaccination og eventuelt pneumokokvaccination. Forældre til børn mellem 2 og 6 år har også fået en invitation til at få deres børn vaccineret mod influenza.

————————————————————————————————————————————————————————————–

Nu kan du afbryde selvisolation tidligere

Fremover kan du afslutte din selvisolation, når du ikke længere har symptomer. Har du en positiv test, men ingen symptomer eller lette symptomer, er din selvisolation nedsat til fire døgn.

24 JAN 2022

Der er aktuelt en meget omfattende samfundssmitte med op til 40.000 dagligt smittede med covid-19, og med de anbefalinger vi har haft, vil et meget stort antal personer skulle i selvisolation i længere perioder. Det gør det vanskeligt at opretholde væsentlige samfundsfunktioner.

Samtidig står vi en ny situation, hvor der ikke længere er klar sammenhæng mellem antallet af smittede og antallet af indlagte med alvorlig covid-19 sygdom. Det skyldes formentlig både den høje befolkningsimmunitet og omikron-variantens reducerede evne til at fremkalde sygdom.

”Der skal være en balance mellem den situation vi står i, og de anbefalinger vi har. Den senere tids markante stigning i antallet af smittede har haft store konsekvenser for samfundet. Virkelig mange mennesker har måttet selvisolere sig, og mange arbejdspladser har haft meget svært ved at fungere. Samtidig vurderer vi, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at lempe på vores anbefalinger, fordi vi har så høj immunitet i befolkningen, og fordi vi har beskyttet dem, der er i øget risiko for at blive alvorligt syge,” siger vicedirektør Helene Probst.

Når vi ser, at der ikke længere er sammenhæng mellem antallet af smittede og antallet af indlæggelser, skyldes det først og fremmest, at vi har opnået en meget omfattende befolkningsimmunitet. 4,7 millioner personer har fået to stik med en covid-vaccine, og 3,5 millioner har også fået 3. stik henover efteråret og vinteren. Samtidig har anslået lidt over en million personer været smittet med omikron, siden varianten dukkede op i starten af december sidste år. Der vil være et betydeligt overlap mellem både vaccinerede og tidligere smittede, og den samlede immunitet må derfor antages at være betydelig i befolkningen.

”De lempede anbefalinger vil betyde, at der sker mere smitte. Vi kan ikke stoppe alle smittekæder, men vi kan reducere smitten mest muligt. Derfor har vi i anbefalingerne taget højde for, at man skal isolere der, hvor der er størst risiko for smitte, nemlig i perioden lige inden man får symptomer, og når man har symptomer,” forklarer Helene Probst.

”Med den øgede samfundssmitte er det vigtigt, at vi passer ekstra godt på den del af befolkningen, som er i øget risiko. Lige nu er smitten blandt befolkningen over 65 år let faldende, hvilket formentlig både skyldes revaccination, og at de passer godt på sig selv. Men vi skal alle fortsat have stort fokus på de smitteforebyggende råd og fortsætte med at have en helt særlig opmærksomhed på at undgå smitte på plejehjem og sygehuse,” siger Helene Probst.

Retningslinjen for opsporing af kontakter til personer med covid-19 er opdateret efter de nye anbefalinger, og alt øvrigt informationsmateriale om selvisolation samt nære og øvrige kontakter er under opdatering. Desuden vil tekster og selvbetjeningsløsningen i coronaprover.dk for nære kontakter blive opdateret i løbet af ugen i forhold til de nye anbefalinger for tidspunkt for test.

Retningslinjen for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet er opdateret og indeholder blandt andet anbefaling om at en partner, der testes positiv for coronavirus, kan deltage i fødsel. Derudover er anbefalinger vedrørende isolation og test af personale opdateret.

——————————————————————————————————————————————————————————————————————————

Skærpede restriktioner som følge af stigning i smitte med COVID-19

Den 12. november 2021 blev der indført krav om coronapas visse steder og efterfølgende indført krav om mundbind visse steder for at begrænse smitten. Den 10. december 2021 blev der indført særlige krav om nedlukning af natteliv, lukketider for serveringssteder og flere andre smittebegrænsende tiltag. Disse tiltag er fra den 19. december 2021 skærpet og udvidet på grund af den stigende smitte – og det har bl.a. indflydelse på brugen af beboerlokaler og afholdelse af møde i beboerdemokratiet.

Der er bl.a. indført følgende restriktioner, som er relevante for almene boligorganisationerne:

  • Selskabslokaler, forsamlingshuse og lignende, der anvendes til udlejning eller lignende såsom bryllupper, konfirmationer, fødselsdage og andre private mærkedage skal holdes lukket.
  • Der er forbud mod afholdelse af konferencer og foredrag, herunder generalforsamlinger mv.
  • Der er yderligere restriktioner for serveringssteder.
  • Forlængelse af gældende regler om krav om coronapas og mundbind eller visir.


Restriktionerne er gældende til og med den 15. januar 2022.

Almene boligorganisationer bør være særligt opmærksomme på, at restriktionerne har indflydelse på brugen af beboerlokalerne og på afholdelse af møder i beboerdemokratiet:

Brug af beboerlokaler
For almene boligafdelinger betyder de nye restriktioner, at selskaber i afdelingens beboerlokaler skal aflyses, og lokalerne holdes lukket for udlejning – det vil sige, at der ikke kan afholdes private arrangementer og fester i beboerlokalerne.

Fælles aktiviteter for beboere i beboerlokalerne er tilladt, men myndighederne opfordrer kraftigt til, at alle idræts- og foreningsaktiviteter indstilles til efter nytår.

Hvis der forefindes beboercafeer og lignende, der har karakter af et egentlitg serveringssted, gælder der særlige regler i forhold til åbningstid, arealkrav, mundbind og coronapas. Disse restriktioner gælder ikke for serveringssteder tilknyttet sociale tilbud oprettet efter serviceloven.

Møder i beboerdemokratiet
For almene boligorganisationer betyder forbuddet mod generalforsamlinger mv., at der ikke kan afholdes møder i beboerdemokratiet – dvs. generalforsamlinger, repræsentantskabsmøder og afdelingsmøder – til og med den 15. januar 2022.

Hvis disse restriktioner forlænges i et sådant omfang, at der i en længere periode ikke kan afholdes møder, herunder foretages valghandlinger og godkendes budgetter, kan der (igen) blive behov for midlertidige regler på boligområdet. BL er i tæt dialog med Indenrigs- og Boligministeriet herom.

—————————————————————————————————————————————————————————————–

Alle, der er vaccineret for 5,5 måneder eller længere tid siden, bør lade sig revaccinere nu

10-12-2021 PressemeddelelseCOVID-19

Sundhedsministeren opfordrer kraftigt alle, der er vaccineret for 5,5 måneder eller længere tid siden til at blive revaccineret hurtigst muligt. Langt de fleste har modtaget invitation via e-boks, men det er ikke nødvendigt at have modtaget invitation til revaccination, så længe der er gået 5,5 måneder siden andet stik.

Der skal fart på vaccinationsindsatsen nu. Derfor opfordrer sundhedsminister, Magnus Heunicke, alle danskere, der har rundet fem en halv-månedsdagen for deres andet stik, til at få tredje stik hurtigst muligt.

Vi står lige nu over for omikronvarianten, som er enorm smitsom, og som er på vej til at overtage den danske epidemi. Derfor er det altafgørende, at vi får sat fart i vaccinationsudrulningen, så vi er rustet så godt, som muligt, til at stå imod vintermånederne med en mere smitsom virusvariant. Der er ledig kapacitet i vores vaccinationscentre, så det er bare med få tredje stik hurtigst muligt, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Der er ledig kapacitet i de danske vaccinationscentre, og der bliver løbende frigivet flere tider, så der kan vaccineres flere mennesker.

Det er muligt at blive vaccineret mod covid-19 hos:

  • Offentlige vaccinationscentre (med tidsbestilling via vacciner.dk). 
  • Nogle praktiserende læger (du kan bestille tid hos lægen, men nogle læger tilbyder også drop-in vaccination, hvor du kan møde op uden tidsbestilling. Du kan godt vælge en anden læge end din egen praktiserende læge, når du skal vaccineres).
  • Private vaccinationscentre (uden tidsbestilling – mød bare op, hvis du har modtaget din invitation til 3. stik).

 Sådan gør du:

  • Book en tid på vacciner.dk til de offentlige vaccinationssteder, ved en hvilken som helst praktiserende læge, der tilbyder vaccination, eller mød op på et privat vaccinationssted eller hos en af de praktiserende læger med drop-in, hvor der ikke er tidsbestilling.

——————————————————————————————————————————————————————————————–

03 DEC 2021

Vaccinerne er vores bedste værktøj, men husk også de gode råd

Smitten er stigende, og vi skal alle huske de gode råd for at hjælpe til med at bryde smittekæder og passe på hinanden. Alle, der har en invitation til enten vaccination eller revaccination, opfordres til at bestille tid hurtigst muligt. Vaccinationskapaciteten er ved at blive udvidet, så det bliver lettere at finde en tid.

Antallet af indlæggelser med COVID-19 er fortsat højt, men har over de seneste uger ligget stabilt på lidt over 400 personer. Det er dog forventeligt, at antallet vil stige igen. De indlagte er primært yngre personer, som ikke er vaccinerede samt personer over 65 år.

Det fortsat høje antal af indlagte patienter belaster sygehusene, og flere regioner må aflyse og udsætte planlagte aktiviteter. Sundhedsstyrelsen følger sygehusaktiviteten tæt, og har løbende dialog med regionerne for at sikre kapacitet til både patienter med COVID-19 og andre patienter med behov for udredning og behandling.

”Vi er fortsat bekymrede for belastningen på sygehusene og antallet af indlæggelser vil formentligt stige til et højere niveau i den kommende tid i takt med smitten stiger og vi rykker tættere sammen indendørs, det understreger behovet for, at endnu flere bliver vaccineret,” siger vicedirektør Helene Probst.

For at sænke antallet af smittede og indlagte opfordrer Sundhedsstyrelsen forældre, der modtager invitation til vaccination mod COVID-19 for deres børn, til at bestille tid hurtigst muligt. Opfordringen om at bestille tid hurtigst muligt gælder også alle på 18 år og derover, der bliver inviteret til revaccination 6 måneder efter 2. stik. Regionerne er i fuld gang med at udvide kapaciteten, så det bliver lettere at finde en tid.

Vaccination og revaccination er vores bedste værktøj til at forebygge smitte, men ikke det eneste værktøj.

”I en tid med mange smittede, så er det vigtigt, at alle stadig gør brug af de smitteforebyggende råd. Det er enormt vigtigt at personer med symptomer bliver hjemme, så man ikke bringer smitten videre. Derudover er det nu at udluftning og god håndhygiejne skal være rutine,” siger vicedirektør Helene Probst.

Sundhedsstyrelsens 6 generelle råd

  • Bliv vaccineret
  • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
  • Hold afstand
  • Luft ud og skab gennemtræk
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Gør rent, særligt overflader som mange rører ved

——————————————————————————————————————————————————————————————-

26-11-2021

Her er de nye restriktioner 29-11-2021

Udvidet brug af mundbind

Kollektiv transport

Detailhandlen

Sundhedssektoren – besøgende patienter og medarbejdere på sygehuse, klinikker og kommunale sundhedstilbud.

Ældreområdet og sociale tilbud – besøgende og ansatte.

Udvidet brug af coronapas

Statslige arbejdspladser

Videregående uddannelser

Liberale serviceerhverv – tatovører, massageklinikker, frisører, solarier.

Besøgende i ældreplejen og sociale tilbud

Grænsen for, hvornår man skal fremvise coronapas ved indendørs- og udendørs arrangementer, halveres fra 200 til 100 indendørs og 2000 til 1000 udendørs.

Kortere varighed af negativ test i coronapas

Antigentest (lyntest) skal gælde i 48 timer

PCR-test skal gælde 72 timer

Epidemikommissionens anbefalinger:

Mundbind/visir på flere lokationer

Kollektiv transport

Detailhandel

Liberale serviceerhverv

Sundhedssektoren

Ældreområdet og sociale tilbud

Coronapas på flere lokationer

Statslige arbejdspladser

Videregående uddannelser

Kollektiv transport

Besøgende i ældreplejen og sociale tilbud

På lokationer, hvor der er over 100 indendørs og 1000 udenfor

Kortere varighed af negativ test i coroapas

48 timer for antigentest (lyntest)

72 timer for pcr-test

———————————————————————————————————————————————————————————-

Incidensgrænserne for tiltag ved høj lokal smitte sænkes

12-11-2021

Grænserne for, hvornår der skal indføres lokale tiltag ved høj smitte i kommuner og sogne, sænkes.

Epidemikommissionen har på et møde den 11. november 2021 vurderet, at incidensgrænserne for tiltagsmodellen bør nedjusteres. Det skyldes, at der dermed er mulighed for tidligere at sætte ind med smittenedsættende tiltag, når smitten stiger lokalt.

Det betyder, at grænserne ændres som følger:

  • Grænsen for incidensen i kommunerne sænkes fra 500 til 400 smittede per 100.000 indbyggere.
  • Grænsen for incidensen på sogneniveau sænkes fra 1.000 til 800 smittede pr. 100.000 indbyggere.
  • De øvrige grænser for minimumsantal smittede og positivprocent fastholdes.

Ændringen i Incidensgrænserne i tiltagsmodellen træder i kraft den 15. november 2021.

Baggrund

Tiltagsmodellen erstattede den tidligere nedlukningsmodel, som regeringen valgte ikke at forlænge, da den udløb den 1. september 2021. Læs mere her.

Formålet med tiltagsmodellen er, at der fortsat er overvågning af epidemiudviklingen, så det sikres, at der bliver iværksat smitteforebyggende tiltag, hvor der er lokal høj smitte. På baggrund af den nuværende epidemiudvikling med stigende smitte blev listen af anbefalinger til tiltag målrettet skoler, SFO og fritidstilbud udvidet den 29. oktober 2021.

——————————————————————————————————————————————————————–

09-11-2021

Her vil regeringen indføre coronapas
Herunder kan du få et overblik over, hvor regeringen vil indføre coronapas.

Regeringen ønsker at genindføre krav om coronapas på en række udvalgte lokaliteter, herunder indendørs serveringssteder og natklubber.

Det oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag aften.

Der er lagt op til ændringer for tidligere smittede, så coronapasset fremover kun vil være gyldigt seks måneder efter den positive prøve. Det har hidtil været 12 måneder.

Derudover er der lagt op til, at kun børn under 15 år vil være fritaget for at skulle fremvise coronapas. Det var tidligere 16 år.

Nedenfor kan du få et overblik over, hvor regeringen vil indføre coronapas.

Uanset antal personer
Indendørs serveringssteder (take away og varmestuer undtaget)
Natklubber og diskoteker
Partybusser med videre (ved servering af alkohol)
Besøgende på botilbud, plejecentre og sygehuse (nære pårørende undtaget)
Besøgende i fængsler og arresthuse

Ved over 200 personer indendørs eller 2000 udendørs
Koncerter og forestillinger
Biografen eller lignende storskærmsarrangementer
Betalende tilskuere ved idræt
Større menighedsarrangementer
Museer, kunsthaller og lignende
Gudstjenester og religiøse handlinger (for eksempel dåb, vielser og begravelser)
Folkeoplysning, herunder aftenskoler med videre
Zoologiske haver og akvarier
Bade- og legelande, svømmehaller
Forlystelsesparker, spillehaller og kasinoer
Konferencer, foredrag, messer og dyreskuer
Kræver at corona er samfundskritisk
For at krav om coronapas kan blive genindført, skal coronavirus karakteriseres som en samfundskritisk sygdom.

Det ønsker regeringen, at det bliver på baggrund af en anbefaling fra Epidemikommissionen.

For at gøre virussen samfundskritisk igen kræver det, at der ikke er et flertal imod forslaget i Epidemiudvalget. Det er endnu uklart, om det er tilfældet.

Indtil videre tyder det dog på, at flere partier, herunder SF, de radikale, Enhedslisten og de konservative er positivt stemt.

———————————————————————————————————————————-

Bekymrende stigning i smitte og indlæggelser

Pressemøde 8. november 2021

Epidemikommissionen har indstillet, at corona igen kategoriseres som samfundskritisk sygdom, og at der bør indføres coronapas. Det vil regeringen indstille for epidemiudvalget i morgen.SIDEN OPDATERES

Grundet tekniske udfordringer er videooptagelsen af pressemødet forsinket. Siden opdateres snarest muligt. 

På pressemødet var der fokus på det stigende antal smittede og indlagte. Situationen er ifølge regeringen og sundhedsmyndighederne bekymrende, og vurderingen er, at det er nødvendigt med smitteforebyggende initiativer.

I Danmark er vi i en anden situation end ved 1. og 2. bølge af coronaepidemien, da mange nu er vaccinerede. Men vi står denne vinter over for nye udfordringer. Vi oplever en stigning i smitte samtidig med andre sygdomme som influenza og RS. Derfor er det bekymrende for sundhedsvæsnet.

I den seneste uge er mere end 16.000 konstateret smittet, og der er over 300 indlagte. Det er over niveauet sidste år.

Opfordring til vaccination

Det var forventet, at der ville ske en stigning i smitten i efteråret, men det er gået hurtigere med smitten end forventet.

Vintersæsonen giver travlhed på sygehusene, så der er brug for, at flere bliver vaccineret.

Rigtig mange er vaccinerede, men der er brug for, at endnu flere bliver vaccineret. Smitten spredes især fra ikke-vaccinerede til de vaccinerede. Så opfordringen lyder – bliv vaccineret.

Epidemikommissionens indstilling

Epidemikommissionen indstiller, at der indføres coronapas bl.a. i natteliv, på restauranter og ved større arrangementer.

Udfordringen i forhold til smittespredning er, at vi har et åbent samfund, men netop for at bevare det åbne samfund, indstiller Epidemikommissionen at indføre coronapas.

—————————————————————————————————————————

Antal smittede plejehjemsbeboere falder markant efter revaccination

07-10-2021 PressemeddelelseCOVID-19

I uge 36, hvor revaccinationen af plejehjemsbeboere gik i gang d. 9. september var der 45 smittede blandt plejehjemsbeboere. I dag har ca. 94 pct. fået et 3. stik mod covid-19 og dette har formentlig medvirket til, at der i sidste uge kun er fundet 4 bekræftede tilfælde blandt plejehjemsbeboere.

Den 9. september påbegyndte sundhedsmyndighederne revaccination af plejehjemsbeboere i Danmark. Det skete efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen og på baggrund af nye udmeldinger fra de europæiske lægemiddelmyndigheder og det europæiske smitteagentur.

Niveauet af immunitet- især hos de sårbare ældre- falder med tiden-, og det kunne man formentlig også se i antal smittede beboere på plejehjem, som steg i august. Men efter revaccination af plejehjemsbeboerne gik i gang d. 9. september er antal smittede plejehjemsbeboere begyndt at falde igen. Fra uge 36 med 45 smittede til uge 39 med 4 smittede.

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger:

Vi skal slå ring om de sårbare ældre på plejehjemmene. Plejehjemsbeboere er en af de mest udsatte grupper i forhold til Covid-19 og det er derfor betryggende at se, at revaccinationen for denne gruppe ser ud til at virke efter hensigten. Der er også andre sårbare i Danmark, der har brug for ekstra beskyttelse, og derfor er vi i fuld gang med at revaccinere personer med stærkt svækket immunforsvar, ligesom alle ældre over 85 år nu er inviteret til et tredje stik. Regeringen planlægger desuden efter, at alle skal revaccineres på et tidspunkt.

————————————————————————————————————————————

Snart begynder influenzasæsonen: I år er vaccination særligt vigtigt

Fra d. 1. oktober kan personer i øget risiko og andre udvalgte grupper blive gratis vaccineret mod influenza, og Sundhedsstyrelsen opfordrer til at tage imod tilbuddet.

21 SEP 2021

Vaccination beskytter mod et alvorligt sygdomsforløb med influenza, og særligt i år er det vigtigt, at de personer, der får et gratis tilbud, tager imod det. Det er det, fordi COVID-19 stadig cirkulerer i samfundet, og fordi der er risiko for infektioner generelt, nu hvor vi igen ser mange mennesker i vores hverdag.

”Influenzavaccination beskytter de sårbare og er med til at mindske sygdom i samfundet, og dermed også belastningen på sygehusene. Derfor håber vi på en ekstra høj tilslutning i år,” siger overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen.

Vaccinationen er gratis for millioner af danskere

Influenzavaccination er gratis for en række udvalgte grupper, som er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb hvis de får influenza. Det gælder personer over 65 år, hvis immunforsvar naturligt svækkes med alderen, og personer, der lever med en kronisk sygdom, gravide i 2. og 3. trimester, svært overvægtige og andre personer, der er i særlig risiko for svær influenzasygdom.

”For langt de fleste danskere er influenza ikke en alvorlig sygdom. Men for nogle personer kan influenza udvikle sig meget alvorligt og i værste fald være livstruende. Der er hvert år mellem 1.000 og 2.000 danskere, der dør som følge af komplikationer af influenza. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at personer i særlig risiko tager imod vaccinationstilbuddet,” siger Bolette Søborg.

Er man omfattet af det gratis vaccinationstilbud, kan man bestille tid til vaccination hos lægen, møde op på apoteket eller henvende sig der, hvor man plejer at blive vaccineret.

I foreløbigt de første tre uger er influenzavaccinerne reserveret til de målgrupper, der er omfattet af det gratis vaccinationsprogram, og det er altså ikke muligt for andre selv at købe en vaccine.

Børn fra 2-6 år tilbydes gratis vaccination

Som noget særligt for denne influenzasæson tilbydes børn fra 2-6 år gratis vaccination mod influenza. Både for at beskytte dem og deres nærmeste, herunder mindre søskende og bedsteforældre, mod alvorlig influenzasygdom og fordi børn spiller en stor rolle i spredningen af influenza i samfundet, da de er meget smitsomme, når de har influenza.

”Vi står i en særlig situation i år, og derfor vil vi gerne forebygge al den sygdom, som vi kan. Det gælder både i de mange børnefamilier, hvor trivslen har været under pres på grund af de mange dage væk fra hverdagen under epidemien, og blandt sårbare, der typisk er i øget risiko for alvorlig sygdom, uanset om de bliver smittet med COVID-19 eller influenza. Og så vil vi selvfølgelig gerne passe godt på sundhedsvæsenet og aflaste det mest muligt,” siger Bolette Søborg.

Gratis vaccination til sundheds- og plejepersonale

Set i lyset af den nuværende situation med COVID-19, tilbydes også social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger og andet sundheds- og plejepersonale med tæt kontakt til personer i særlig risiko, vaccination mod influenza. Både for at beskytte personalet mod influenza, men også for at beskytte særligt udsatte borgere og patienter samt understøtte modstandsdygtigheden i sundheds- og plejesektoren.

Sundhedsstyrelsen gennemfører i efteråret en oplysningskampagne, der skal sikre, at så mange som muligt bliver opmærksomme på vaccinationstilbuddet.