Nyheder

Sidste nyt øverst

Vi går nu i gang med at vaccinere de 80-84-årige

Sundhedsstyrelsen har opdateret vaccinationskalenderen. Den bliver opdateret mindst én gang om ugen på baggrund af de seneste prognoser og forventede vaccineleverancer fra producenterne.

19 MAR 2021

I denne uge går næsten 5.000 af de 80-84-årige i gang med deres vaccinationsforløb. Og i ugen efter, vil endnu flere følge efter. Det skyldes, at vi over de kommende 2 uger får leveret flere vaccinedoser end oprindeligt forventet – i alt næsten 50.000 doser fra firmaet, Pfizer.

Det betyder, at vi nu forventer at have tilbudt første stik til denne målgruppe med udgangen af marts, og at der er færdigvaccineret i løbet af april.

”Jeg er glad for, at vi endelig kan komme videre med nye målgrupper af ældre. Og så er det fantastisk, at vi kan se frem til at modtage flere vacciner fra Pfizer allerede her i marts, hvor vi jo desværre har måttet pausere brugen af vaccinerne fra AstraZeneca” siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Med ugens udgang forventer vi i øvrigt at have givet ca. 13 % af borgerne over 16 år i Danmark første stik, mens over 6 % forventes at have modtaget andet stik.

”Det er en enorm flot indsats, som gør, at tempoet for vaccinationsindsatsen i Danmark er så højt, som det er. Vi møder nogle bump på vejen, som vi så i sidste uge med pauseringen af brugen af AstraZeneca i Danmark, men jeg oplever samtidig en stor omstillingsparathed, der gør, at vi nu er så langt med vaccinationen af de første målgrupper, som vi er,” siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Derudover byder den kommende uge på en stor grad af færdigvaccination, da mange af de vacciner, som kommer til Danmark, vil blive brugt til dem, der allerede har fået deres første vaccination.

Vaccinationskalenderen er herudover justeret med en opdateret leveranceplan for AstraZeneca i uge 16 og 17, så Danmark nu står til at modtage ca. 150.000 flere vacciner i slutningen af april af denne vaccine, end der var planlagt med ved sidste opdatering af vaccinationskalenderen. Sundhedsstyrelsen har besluttet at pausere brugen af AstraZeneca-vaccinen foreløbig indtil uge 12. I vaccinationskalenderen er der derfor indbygget en antagelse om, at brugen af AstraZeneca-vaccinen genoptages fra uge 13 til tidligere planlagte målgrupper, men dette kan selvfølgelig ændres, såfremt det senere besluttes at forlænge pauseringen eller mere varigt ændre brugen af vaccinen fra AstraZeneca.

I prognoserne er der taget højde for mindre udsving, men det er vigtigt at understrege, at der netop er tale om prognoser, og at de dermed er behæftet med usikkerhed. Det drejer sig især om usikkerhed vedrørende størrelsen på kommende leverancer.

Uge 12: Hvor mange doser, og hvordan bliver de fordelt?

I uge 12 modtager Statens Serum Institut i alt 111.150 doser Comirnaty®, hvoraf 109.980 er til anvendelse i Danmark. Af disse forventes knap 53.000 doser anvendt til vaccination med 2. stik. De resterende ca. 57.000 doser forventes anvendt til førstegangsvaccination af ældre, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem (gruppe 2), personer som er 85 år og ældre (gruppe 3), personer i særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19 (gruppe 5) samt personer som er mellem 80 og 84 år (gruppe 7).

Danmark modtager forventeligt 48.000 doser COVID-19 Vaccine Moderna® i uge 12, som skal anvendes til førstegangsvaccination og færdigvaccination af ældre, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem (gruppe 2), personer som er 85 år og ældre (gruppe 3), personer i særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19 (gruppe 5) samt personer som er mellem 80 og 84 år (gruppe 7)

Danmark modtager forventeligt i alt ca. 14.134 doser COVID-19 Vaccine AstraZeneca® i uge 12. I og med at vaccination med AstraZeneca i Danmark er pauseret, bringes disse vacciner for nuværende ikke i anvendelse.

————————————————————————————————————————————————————————————————————————

NYHED | Nyhed19/03 2021 KL. 7:41

Epidemiolog: Næppe sammenhæng imellem COVID-19-vaccine og almindelige blodpropper, men måske sjældne tilfælde

EMA konkluderer, at AstraZenecas vaccine ikke har forbindelse til de blodpropper, som nogle mennesker oplever. Det er ikke noget særsyn, at vacciner eller medicin bliver undersøgt for bivirkninger, som det på det seneste er sket med AstraZeneca-vaccinen.

Lægemiddelstyrelsen har den seneste tid rettet fokus på symptomer på veneblodpropper og multiple blodpropper og bremset AstraZeneca-vaccinationerne, efter at flere mennesker, der er blevet vaccineret med den coronavaccine, er blevet syge.

Det Europæiske Læge­middelagentur, EMA, oplyste torsdag, at fordelene ved at fortsætte vaccinationerne med AstraZenecas vaccine opvejer risikoen for bivirkninger, og vaccinen kan ikke sættes i forbindelse med en generel øget risiko for blodpropper. Dog kan der godt være en forbindelse til sjældne tilfælde af blødninger med lave blodplader, lød det fra EMA, som vil undersøge sagen yderligere.

Om der er en sammenhæng med vaccinen, eller om det er tilfældige sammenfald, har også optaget Reimar Wernich Thomsen den seneste tid. Det er nemlig ikke et særsyn, at vacciner eller medicin bliver undersøgt for bivirkninger, som det på det seneste er sket med AstraZeneca-vaccinen.

Han er overlæge og lektor i klinisk epidemiologi ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitets­hospital og Aarhus Universitet, som arbejder sammen med EMA og Lægemiddelstyrelsen. Sammen med sine kolleger har han lavet et studie, hvor de kigger på forekomst af blodpropper via registre.

Reimar Wernich Thomsen har stillet lignende spørgsmål tidligere i sin forskerkar­riere. Det var nemlig ham, der blandt andet forskede i bivirkninger som træthed og svimmelhed efter HPV-vaccinen i 2016-2019.

Han har således med HPV-forskningen tidligere medvirket til, at videnskab har dementeret en folkestemning omkring, at en vaccine generelt er farlig. Og en sådan folkestemning kan hurtigt opstå igen, påpeger han.

Paralleller til HPV-vaccine

Reimar Wernich Thomsen ser ligheder med forskningen i vaccine­bivirkninger dengang til nu, og alligevel er der store forskelle.

»I HPV-vaccinestudiet koblede vi forskellige oplysninger om HPV-vaccinerede piger med en række andre registre. Det gjorde vi med hjælp fra Danmarks Statistik, hvor vi fik lavet et stort, anonymiseret datasæt. Det er hardcore registerforskning i storskala, hvor man først skal finde alle individer, dvs. flere hundredetusinde, der over nogle år har fået HPV-vaccine, og derefter koblede vi dem til andre registre, hvor vi blandt andet kunne se alle hospitalskontakter, som disse piger havde haft med forskellige diagnoser, som potentielt kunne være vaccinebivirkninger«.

Ved HPV-vaccinen havde forskerne godt styr på deres eksponerede population, altså alle HPV-vaccinerede, og de havde mulighed for at udtrække en god, matchet kontrolgruppe med personer, der ikke var vaccineret.

»Vi havde stærke data på det, vi skulle måle på, i forhold til at kunne lave et såkaldt historisk kohorte- eller followupstudie. Vi kunne sammenligne og følge alle individer over tid, og vi kunne præcis se på individ­niveau, om personer havde haft kontakt til sundhedsvæsenet i en bestemt tidsperiode efter vaccinen, om de f.eks. var kommet ind på en skadestue med besvimelse. Vi havde en veldefineret nævner, og vi kunne statistisk justere for en række forskelle imellem grupperne. Vi kunne endda sammenligne de HPV-­vaccinerede pigers sygdomsrisiko ”med sig selv”, dvs. i tiden før og efter vaccinen. Sådan nogle data ville man jo gerne have her og nu med AstraZeneca-vaccinen, men det har man ikke i løbet af få dage. I HPV-studiet tog det os et år bare at få samlet datasættet«, siger Reimar Wernich Thomsen.

De foreløbige tal for tromboembolier i forhold til COVID-19-vacciner er kun cirkatal baseret på spontane indberetninger, påpeger han. Vi ved, at cirka fem millioner borgere har fået AstraZeneca-vaccinen i EU.

»Vi har ifølge EMA tilsyneladende cirka 30 anmeldte tilfælde af tromboemboli, heriblandt først og fremmest blodpropper i vene­systemet, blandt de omtrent fem millioner AstraZeneca-vaccinerede i EU. Men vi har ikke p.t. et internationalt datasæt, hvor vi præcist kan koble de fem millioner individer til disse sygdomstilfælde, selv om der arbejdes på det i EMA-regi. Vi ved en smule om, hvor gamle de ramte personer er, og hvor længe efter vaccinen de cirka har fået de her events, dvs. inden for nogle dage efter. Derudover er der endnu temmelig lidt information om de kliniske detaljer. Muligvis er der tale om både almindelige veneblodpropper, og så nogle sjældne tilfælde af multiple blodpropper og blødninger med lave blodplader«.

Ingen kontrolgruppe
Tallene for mulige tromboemboliske bivirkninger i forhold til antallet af AstraZeneca-­vaccinerede svarer endnu til det, som forskerne vil kalde »et økologisk studie«, for­klarer Reimar Wernich Thomsen.

Det er nogle observationer på populations­niveau, som ikke beviser en årsagssammenhæng.

»Et kernepunkt er, at der ikke er nogen kontrolgruppe. Når der er f.eks. 30 tromboemboliske events blandt fem millioner, så vil vi jo gerne vide, hvor mange der ville have været, på samme risikotid, i en sammenlignelig population, som ikke har fået vaccinen. Der findes nogle tidligere tal, og det er vi og sikkert mange andre forskningsgrupper ved at kigge på i disse dage«.

Hvordan går man til et studie, så evidens­niveauet bliver bedre, når man ikke har mere data?

»Vi må holde fast i, at de randomiserede kliniske trials, der førte til vaccinegodkendelse, ikke viste alvorlige bivirkninger blandt titusindvis af deltagere. Men selv i store trials vil sjældne bivirkninger ikke altid kunne opfanges. Når vaccinen slippes løs i befolkningen, følger vi derfor situationen nøje. Observationsdata er i begyndelsen, som de er. Vi ved nogenlunde, hvor mange vaccinerede der er i landene, p.t. har mere end 17 millioner borgere fået AstraZeneca-vaccinen i EU og Storbritannien. Og vi har først og fremmest et indberetningssystem, der følger ­mulige bivirkninger i alle lande. Det er det system, der advarer om et muligt faresignal nu, så det er helt, som det skal være. Vi må samtidig huske, at der sagtens kan være ­underrapportering af mulige bivirkninger, hvis patient eller behandler f.eks. ikke lige har tænkt, at det kunne have noget med ­vaccinen at gøre, eller ikke har fået sagen anmeldt. Omvendt beviser et simpelt tidsmæssigt sammenfald jo ikke, at en sygdomstilstand skyldes selve vaccinen, og ikke noget helt andet. Derfor er der brug for mere grundige epidemiologiske studier, så snart der rejses bekymring vedrørende et bivirkningssignal«.

Skal man tage blodprøver og måle på den enkelte patient med mulige bivirkninger?

»Det kan man godt, ikke mindst ved mere alvorlige events som blodpropper. Man skal karakterisere og beskrive bivirkningerne nøje, og det kunne være godt, hvis man har undersøgt patienterne for disponerende faktorer til blodpropsdannelse eller blødninger. Der er nogle forskellige arvelige tilstande og biomarkører, hvor man har øget trombose- eller blødningstendens. Men bestemte blodprøveresultater i sig selv vil sjældent kunne bevise, at det er vaccinationen, der har været årsagen til en given tilstand«.

Svært at bevise
Reimar Wernich Thomsen forklarer, at tilfældene af blodpropper ifølge medier typisk er kommet inden for en uge efter vaccinen. Det har, efter hvad vi endnu ved, drejet sig dels om venøse blodpropper i ben eller lunge, og i sjældne tilfælde om multiple blodpropper og blødninger med lave blodplader, såkaldt dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), forklarer han.

Men i sidste ende kan det være svært ­endeligt at bevise eller afvise, at f.eks. en ­almindelig veneblodprop, der er opstået f.eks. fire dage efter en vaccine, er udløst af vaccinen.

»Jeg forstår godt, hvis folk, ikke mindst lægfolk, undrer sig over, hvorfor det skulle være særlig svært at bevise. Men der er jo en baggrundsforekomst af blodpropper hver eneste dag i en stor population. Det er sjældent for den enkelte person at få en blodprop f.eks. i benene, men i en hel befolkning ses tusindvis af tilfælde årligt alene i Danmark, og hundredetusinder i Europa«.

Reimar Wernich Thomsen har selv fået AstraZeneca-vaccinen for et par uger siden og har nu fået udskudt sit andet stik. Han er som statistisk uddannet forskningslæge ikke så bekymret, han tænker meget i konkrete sandsynligheder, siger han.

Men de allerseneste oplysninger om mulige sjældne, atypiske blodpropstilstande hos yngre ellers raske personer giver noget at tænke over.

»Vi er ikke færdige med denne sag«, siger han og peger på, at han selv oplevede de »mini-influenza«-lignende symptomer.

»Jeg lå kortvarigt i sengen med feber og sløjhed dagen efter vaccinen. Det er teoretisk tænkeligt, at immobilisering, feber, og kortvarig inflammation kan øge blodpropstendensen hos prædisponerede individer. På den måde kunne der være noget om, at vene­-blodpropper er en bivirkning hos nogle få, qua disse mekanismer. En immunologisk reaktion med lave blodplader i få sjældne tilfælde kan heller ikke afvises endnu«.

——————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

Vaccinerne åbner for en mere normal hverdag for ældre – og letter arbejdet i sundhedsvæsenet
Vaccinationsindsatsen skrider stille og roligt frem. Mere end 500.000 borgere er nu vaccineret første gang. Og på plejehjemmene er de fleste ældre beboere færdigvaccinerede, og dermed godt beskyttet mod COVID-19. Det samme gælder for en stor del af personalet på blandt andet sygehuse, plejehjem og sociale institutioner. Derfor er vi nu i en situation, hvor vi gradvist kan lempe på udvalgte retningslinjer, på de steder, hvor en stor andel af beboere og personale er færdigvaccinerede.

18 MAR 2021

COVID-19 epidemien har ramt os alle, men har især haft stor betydning for mange ældres mulighed for at mødes med venner og familie, uanset om de bor i egen bolig eller på plejehjem. Personer, som er vaccinerede kan nu igen i større omfang omgås med deres venner og familie.

”Når vi i dag kommer med vores anbefalinger for vaccinerede personer, er det et meget væsentligt skridt frem mod den normale hverdag, som vi alle går og venter på. Det er en stor dag i dag, som vil få en vigtig plads i fortællingen om, hvordan coronaepidemien ramte Danmark – og hvordan vi fik bugt med den,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søborg.

De første, som kommer til at få gavn af vaccinerne, er de ældste beboere på plejehjemmene. De fleste er nu blevet vaccinerede, og dermed er deres risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19 blevet betydeligt nedsat. Derfor kan vi nu ophæve besøgsrestriktioner på de plejehjem, plejeboliger, sociale institutioner og aflastningspladser, hvor mere end 80% af beboerne har modtaget 2. dosis af vaccinen indenfor 12 uger.

”Mange ældre har været isoleret fra deres familie og venner siden begyndelsen af epidemien. Der er ingen tvivl om, at det vil have stor betydning for den enkelte, at de nu kan mødes med deres familie og venner igen. De skal ikke længere være bekymrede for at blive alvorligt syge eller indlagt på sygehus. Et kram og igen at være tæt sammen med ens nærmeste kan jo gøre en kæmpe forskel for, hvordan de har det”, siger Bolette Søborg.

Også vaccineret personale får færre restriktioner

Hvis mere end 80 % af beboerne på institutionen er vaccinerede, behøver vaccineret personale, der arbejder på blandt andet plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser og sociale institutioner, ikke længere at lade sig teste regelmæssigt, hvis de har modtaget andet stik inden for 12 uger og ikke har symptomer på COVID-19.

”Det er jo fantastisk, at vi nu er nået til et sted i epidemien, hvor vi kan se, at vores vigtigste våben, vaccinerne, begynder at få en effekt. I nye studier kan vi se, at vaccinerne, som vi havde forventet, har forebygget sygdom og indlæggelse med COVID-19. Og derfor kan vi nu begynde at lempe på nogle af restriktionerne for personer, som er færdigvaccinerede,” siger Bolette Søborg.

Fremover behøver en vaccineret person, der bliver nær kontakt til en smittet, heller ikke længere  at selvisolere sig, hvis de har modtaget andet stik inden for 12 uger og ikke har symptomer på COVID-19.

”Dermed bliver det muligt for for eksempel sundhedspersonale at fortsætte med at gå på arbejde, selv om de er nære kontakter til en smittet. Det har stor betydning for vores sundhedsvæsen, som i længere tid har været presset, og som nu i højere grad kan dække alle funktioner og få vagtplaner til at gå op,” siger Bolette Søborg.

Lempelserne gælder også vaccinerede personer i øget risiko, der fremover kan gå på arbejde som de plejer, hvis de samtidig overholder Sundhedsstyrelsens gode råd til forebyggelse af smitte. De bør dog fortsat ikke have arbejdsopgaver, hvor størstedelen af arbejdet består i at pleje, give omsorg eller behandling af eller have tæt kontakt med personer med mistænkt eller bekræftet COVID-19, for eksempel på COVID-19 afsnit på sygehus.

På arbejdspladser i sundheds- og plejesektoren samt i visse dele af socialområdet kan vigtige møder, undervisning og konferencer fremover foregå med kun 1 meters afstand mellem personer, hvis mere end 80 % af personalet er vaccineret.

————————————————————————————————————————————————————————————————————————————–

Vaccination med COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca sættes på pause indtil videre

Det sker, efter indberetninger af alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer der er blevet vaccineret med COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca. De europæiske lægemiddelmyndigheder har på den baggrund iværksat en undersøgelse af AstraZeneca-vaccinen. Én indberetning vedrører et dødsfald i Danmark. Det kan på nuværende tidspunkt ikke konkluderes, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.

11 MAR 2021

På baggrund af den bekymring, som er rejst fra lægemiddelmyndighederne, har Sundhedsstyrelsen, ud fra et forsigtighedsprincip, valgt at pausere vaccination med COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca. Pausen varer indtil videre i 14 dage, og Sundhedsstyrelsen vil sammen med Lægemiddelstyrelsen lave en ny vurdering i uge 12.

”Vi er midt i den største og vigtigste vaccinationsudrulning i Danmarkshistorien. Og lige nu har vi brug for alle de vacciner, vi kan få. Det er derfor ikke nogen let beslutning at sætte én af vaccinerne på pause. Men netop fordi vi vaccinerer så mange, så er vi også nødt til at reagere med rettidig omhu, når der er viden om mulige alvorlige bivirkninger. Det er vi nødt til at få afklaret, før vi kan fortsætte med at bruge vaccinen fra AstraZeneca,” udtaler Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

De danske og europæiske lægemiddelmyndigheder holder skarpt øje med udrulningen af vaccinerne mod COVID-19, både når det gælder de mere almindelige milde bivirkninger og de sjældne, men alvorlige, mulige bivirkninger.

Som udgangspunkt vurderer sundhedsmyndighederne, at det er uacceptabelt at få meget alvorlige bivirkninger i forbindelse med en forebyggende behandling, som for eksempel vaccination. Derfor reagerer vi tidligt, hvis der er det mindste tegn på en mulig risiko ved vaccinen.

”Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har fravalgt AstraZeneca vaccinen, men at vi sætter den på pause. Der er god dokumentation for, at vaccinen er både sikker og effektiv. Men både vi og Lægemiddelstyrelsen er nødt til at reagere på rapporter om mulige alvorlige bivirkninger, både fra Danmark og andre europæiske lande. Det viser, at overvågningssystemet virker.”

”Samtidig er det vigtigt for os, at borgerne er trygge ved det tilbud, vi giver dem, og stoler på, at vi kan stå inde for kvaliteten af de vacciner, som vi har i vores program. Derfor reagerer vi prompte, indtil vi har fået undersøgt, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og de mulige bivirkninger”. 

Sundhedsstyrelsen afventer nu, at lægemiddelmyndighederne i EU laver en nærmere undersøgelse af en eventuel sammenhæng mellem COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca og de alvorlige tilfælde med blodpropper, der er indberettet.

Pause betyder ændringer i vaccineplanen

Pauseringen betyder, at der indtil videre ikke vaccineres flere, der har en tid til første vaccination med AstraZeneca vaccinen. Det betyder også, at dem, der allerede har fået 1. stik og venter på 2. stik, foreløbig skal vente med dette.

”Vi er nået rigtigt langt med at vaccinere frontpersonalet i gruppe 4, men vi er ikke i mål. Jeg er meget ked af, at vi nu bliver nødt til at sige til det personale, der allerede har fået første stik, eller som allerede er booket eller inviteret til første stik, at de desværre må vente til senere på foråret eller forsommeren, før de kan blive færdigvaccinerede”.

”Men vi mangler stadig at tilbyde vaccine til knap 1 million ældre mellem 65 og 84 år, og vi er nødt til at prioritere benhårdt, så de får de to andre vacciner, vi har nu. Vi skal beskytte de allersvageste, hvis vi igen får en stor opblussen af epidemien. Vi skal også sørge for, at sundhedsvæsenet og ældreplejen ikke knækker, men vores vurdering er, at vi allerede har vaccineret så meget frontpersonale, at vi kan klare den,” siger Søren Brostrøm.

Alle bookede tider og invitationer til vaccination med vaccinen fra AstraZeneca aflyses. Senere vil nye tider kunne bookes via vacciner.dk.

Bookede tider til vaccination med en af de andre vacciner fra henholdsvis Pfizer og Moderna ændres ikke. Frontpersonale på 65 år eller ældre vil fortsat modtage tilbud om vaccination med en af de to andre vacciner.

Der er lavet en ny version af vaccinationsplanen, hvor AstraZeneca er taget helt ud, for at illustrere et worst-case scenarie. Den viser, at alle i Danmark, der er 16 år eller ældre, først kan have fået tilbudt vaccination senest i uge 28 (den anden uge af juli), og at alle kan være færdigvaccineret ca. 4 uger derefter. Men det er vigtigt at understrege, at vaccinationsplanen vil se bedre ud, hvis vi ved revurderingen i uge 12 genoptager brugen af AstraZeneca.

————————————————————————————————————————————————————————————————————————————–

Sårbare borgere kan fremover blive vaccineret i eget hjem
Vaccinationsindsatsen udvides nu med en udkørende ordning særligt til borgere, der kun meget vanskeligt og nødigt kan transporteres til et vaccinationssted. Med den udvidede ordning kan de få tilbudt vaccination i deres eget hjem eller på et nærliggende vaccinationssted.

04 MAR 2021

Erfaringen fra den tidlige udrulning af vaccinationsindsatsen er, at en del ældre borgere har behov for ekstra støtte og et lokalt vaccinationstilbud for at kunne tage imod vaccinationen. Det vedrører borgere, der er vaccinationsindsatsens målgruppe 2 (personer ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp) og målgruppe 3 (personer ≥ 85 år). Derfor har kommunerne sat et nyt tilbud op til disse borgere.

”Det er afgørende for vaccinationsindsatsen, at sårbare borgere, som ikke har mulighed for selv at tranportere sig til et af de større vaccinationssteder, kan få en vaccination. Derfor er det også rigtig positivt, at de nu kan få et vaccinationstilbud enten i deres eget hjem eller meget tæt på i et lokalt vaccinationssted,” siger enhedschef Bolette Søborg.

Det nye udvidet tilbud om en udkørende ordning og hjemmevaccination gør det muligt at sikre en vaccination af de nævnte grupper af borgere, så de hurtigt kan få en god beskyttelse.

Det er kommunerne, der er ansvarlige for at vurdere, hvilke borgere der har behov for et tilbud med en udkørende funktion.  Kommunerne, regionerne og almen praksis vil i fællesskab stå for at organisere den nye ordning, der starter fredag den 5. marts 2021. Ordningen udvides i takt med, at der er behov for det, og vaccinedoser er tilgængelige.

”Regioner, kommuner og almen praksis har allerede nu gode erfaringer med at samarbejde om logistikken fra vaccinationen af plejehjemsbeboere. De erfaringer skal vi bruge i der her arbejde, hvor vi skal nå helt ud til sårbare borgere og stadig sikre en effektiv og sikker vaccination af dem,” siger Bolette Søborg. 

Borgere, der ved egen, deres pårørendes eller kommunens hjælp kan transportere sig til et af de regionale vaccinationssteder, skal fortsat vaccineres der.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————

Ældre borgere får mere hjælp til at blive vaccineret
Sundhedsstyrelsen, regioner, kommuner og andre sundhedsmyndigheder sætter ind med støtten til ældre mennesker, der tilbydes vaccination for at sikre, at flest mulige bliver vaccineret, så hurtigt som muligt, og at det sker uden forhindringer.

04 MAR 2021

Indsatsen er målrettet borgere over 65 år, der modtager personlig og praktisk hjælp, samt borgere der fylder 85 år i år eller er ældre. De fleste borgere i de to grupper, der er gruppe 2 og 3 i vaccinationsrækkefølgen, er i gang med at blive vaccineret. Der er dog kun en mindre andel, der har fået en invitation til vaccination, men endnu ikke har fået en tid til første stik.

Regionerne har nu oprustet, så der er flere personer på deres vaccinations-hotlines. Det betyder, at det bliver lettere for borgerne at komme igennem, hvis de har udfordringer med at booke tid til vaccination, og få hjælp til at få den bestilt. Kommunerne kontakter de borgere, der har modtaget en invitation, men som efter en uge endnu ikke har booket en tid. Det kan kommunerne se ud fra Statens Serum Instituts vaccinationslister.

Ved kontakten kan det afklares, om borgeren har brug for hjælp med transport til vaccinationsstedet (vurderet ud fra varigt nedsat funktionsevne). Hvis borgeren eller de pårørende ikke kan booke tid via vacciner.dk eller den regionale hotline, kan kommunerne hjælpe med at booke tid til vaccination.

Disse tilbud skal supplere borgerenes og pårørendes indsats for at blive vaccineret og dermed sikre, at alle borgere i målgrupperne, der ønsker at blive vaccineret, også får reel mulighed for det.

”Vores forventning er at vi med denne fælles støtte kan forhindre meget af det besvær og den frustration, der har været. Vi håber, at pårørende til ældre familiemedlemmer vil hjælpe de, der endnu ikke er blevet vaccineret, med at tjekke, om de er blevet inviteret og med at bestille tid til vaccination”, siger enhedschef Steen Jespersen.

Sundhedsstyrelsen vurderer på baggrund af de nuværende prognoser, at målgruppe 2 og 3 har fået første stik og mange også andet stik inden udgangen af marts måned.

——————————————————————————————————————————————————————————————————————-

Over en halv million vaccinedoser er nu givet, men der er forskelle på tværs af landet

Status på vaccinationsindsatsen per 22. februar 2021.

01 MAR 2021

I alt har 320.908 personer modtaget første vaccination hvoraf 175.555 personer er blevet færdigvaccinerede med to stik. Mange af de vaccinedoser, vi får leveret nu kan vi bruge til at vaccinere nye målgrupper, fordi de personer, der blev vaccineret i slutningen af december og i løbet af januar, nu er blevet færdigvaccinerede. 

”Jeg er glad for at vi nu kan komme videre med at få vaccineret flere af de personer, der er særligt sårbare over for smitte med ny coronavirus,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm. Over 90 procent af alle plejehjemsbeboere har modtaget første vaccinationsstik. For personer mellem på 85-89 år er det 65% og for personer på 90 år eller ældre er det 76%, der har fået første stik.

”Selvom det skrider godt fremad med at få vaccineret de allerældste og mest sårbare grupper, så ser vi fortsat forskelle på tværs af landet. Det er selvfølgelig noget, vi holder øje med, så vi sikrer ensartethed i forhold til vaccinetilbud uanset, hvor i landet man bor – og det gælder naturligvis både for borgere og for de personalegrupper, der tilbydes vaccination,” siger Søren Brostrøm.

Der arbejdes fortsat på at forbedre det bookingsystem, som man skal bruge, når man skal bestille tid til vaccination. Der er i øjeblikket alt for store vanskeligheder med at bruge systemet og med at få overblik over sit vaccinationsforløb. Regionerne vil desuden opnormere bemandingen på de telefon-hotlines, som man kan ringe til, hvis man har problemer med at bestille tid. Og kommunerne arbejder hårdt på at sørge for, at især de ældre får information om tilbuddet og får hjælp til at bestille tid, og eventuel transport til vaccinationsstedet, hvis de har brug for det.

——————————————————————————————————————————————————————————————–

Gradvis genåbning af Danmark pr. 1. marts 2021 – forsamlingsforbud og midlertidige regler på boligområdet

Regeringen har meldt ud, at der pr. 1. marts 2021 vil ske en gradvis genåbning af Danmark. Genåbningen drejer sig om detailhandlen, udendørs fritids-, forenings- og kulturaktiviteter og uddannelsesområdet. Forsamlingsforbuddet ændres på Bornholm og for visse aktiviteter.

Der er en indgået en aftale mellem et flertal af Folketingets om de næste skridt for en gradvis og ansvarlig genåbning af Danmark. Samtidig igangsættes en proces for en strategi for den videre genåbning af på kort og længere sigt. Justitsministeren har udsendt en pressemeddelelse om den nærmere aftale – og der har været afholdt et mindre pressemøde (doorstep) herom kl. 11. Der vil blive afholdt pressemøde med statsministeren senere i dag.

Den umiddelbare udmelding om genåbningen får ikke den store betydning for de almene boligorganisationer, men giver anledning til følgende orientering:

Forsamlingsforbud
Det lille forsamlingsforbud vil fortsat være 5 personer frem til og med den 5. april 2021 – med undtagelse af Bornholm, hvor det bliver 10 personer.

I forhold til de almene boligorganisationer betyder det, at det fortsat ikke er muligt af afholde afdelingsmøder, repræsentantskabsmøder og generalforsamlinger samt andre møder i beboerdemokratiet med mere end 5 personer (10 personer på Bornholm). Den tidligere undtagelse om, at man måtte forsamles flere personer ved arrangementer med siddende deltagere, gælder ikke længere og ses heller ikke at blive indført foreløbigt.

Der er dog en lempelse i forhold til foreningsaktiviteter, hvor det fra den 1. marts 2021 vil være muligt at deltage op til 25 personer i udendørs forenings- og idrætsaktiviteter.

Midlertidige regler på boligområdet
De midlertidige regler på boligområdet udløber den 28. februar 2021. De vil dog blive forlænget, men dette afventer pt. stadfæstelsen af den nye epidemilov. Indenrigs- og Boligministeriet har meddelt BL, at forlængelsen af reglerne formentlig først vil blive offentliggjort lige op til udløbsdatoen og gælde foreløbigt til og med den 21. marts 2021.

BL er i øvrigt i tæt dialog med Indenrigs- og Boligministeriet omkring de midlertidige regler, herunder yderligere midlertidige muligheder for at afvikle afdelings- og repræsentantskabsmøder mv. efter den 21. marts 2021, idet forsamlingsforbuddet forventes fortsat at give udfordringer for beboerdemokratiets virke.

———————————————————————————————————————————————————————————————————-

Fagligt grundlag for genåbning

22-02-2021PressemeddelelseCOVID-19

Regeringen har modtaget beregninger, rapport samt indstilling angående en mulig genåbning. Vurderingen fra eksperter og myndigheder skal drøftes med Folketingets partier tirsdag. Onsdag vil et resultat blive meldt ud.

Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, er på baggrund af beregninger udarbejdet af Ekspertgruppen for matematisk modellering af COVID-19 samt bidrag fra Den Faglige Referencegruppe kommet med en indstilling til regeringen vedrørende genåbning af landet.

Det er Indsatsgruppens indstilling, at de gældende nationale COVID-19-tiltag, der udløber den 28. februar 2021 forlænges til og med den 5. april 2021.

Indsatsgruppen indstiller derudover en række lempelser nationalt og på landsdelsniveau. Herunder en større genåbning af Bornholm.

Indsatsgruppen indstiller på nationalt niveau, at

  • Udvalgsvarebutikker op til 5000 m2 genåbnes med midlertidigt skærpede kvadratmeterkrav. Genåbningen gælder ikke udvalgsvarebutikker i storcentre.
  • Udendørs kulturinstitutioner genåbnes med krav om negativ test.

Forsamlingsforbuddet hæves fra 5 til 20 personer fsva. udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi.

Indsatsgruppen indstiller for landsdelene Vestjylland og Nordjylland, at

  • Alle afgangselever i grundskoler samt på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser kommer tilbage med 50 pct. fremmøde under forudsætning af test 2 gange om ugen.
  • Efterskoler genåbner med fuldt fremmøde ud fra en model med særlige smitteforebyggende foranstaltninger beskrevet af Sundhedsstyrelsen.

Indsatsgruppen indstiller derudover, at såfremt udviklingen tilsiger det, vil øvrige landsdele, hvor smittesituationen egner sig hertil kunne foretage samme genåbning efter 14 dage (15. marts 2021). En genåbning for de sidste landsdele forventes at kunne ske efter påskeferien den 6. april, såfremt smitteudviklingen tilsiger dette.

Indsatsgruppen indstiller for Bornholm, at

  • Grundskoler (alle klassetrin, herunder efterskoler mv.), inkl. klubtilbud genåbnes.
  • Alle øvrige uddannelser, herunder ungdoms- og voksenuddannelser, videregående uddannelser, højskoler mv. genåbnes.
  • Liberale serviceerhverv genåbnes, med krav om mundbind.
  • Forsamlingsforbuddet hæves fra 5 til 10 personer.

 Den delvise genåbning af Bornholm er under forudsætning af følgende:

  • Anbefaling til alle bornholmere om én test om ugen.
  • Anbefaling om to ugentlige tests af lærere, pædagoger mv., samt afgangsklasser i grundskolen.
  • To ugentlige tests af lærere mv. og elever/studerende på ungdoms- og voksenuddannelser (med høj compliance).
  • Krav om fremvisning af negativ test for at kunne rejse til og fra Bornholm via færge eller fly
  • Krav om fremvisning/dokumentation for negativ test eller gennemført vaccinationsforløb for kunder i de liberale erhverv, enten ved forevisning af SMS fra privat leverandør (ved antigentest) eller ved brug af app-løsning eller udskrift for PCR-test.
  • Derudover supplering med forsøg med spildevandsovervågning, når dette er klart.

For så vidt angår Indsatsgruppens anbefalinger vedr. genåbning gælder det generelt, at Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, følger smitteudviklingen nøje, herunder ift. smittetal, indlæggelsestal, forekomsten af virusvarianter mv.

Der kan blive behov for at iværksætte lokal nedlukning (på kommuneniveau) inden for de pågældende landsdele, hvis den lokale smittesituation tilsiger det.

Indsatsgruppens indstilling skønnes at indebære, at der medio april vil være samlet set ca. 870 indlagte med COVID-19, som følge af den foreslåede nationale genåbning. Læs mere om konsekvenserne i følgende notat udarbejdet af Sundhedsministeriet på baggrund af beregningerne fra Ekspertgruppen for matematisk modellering af COVID-19.Link

Ekspertgruppens beregninger

Ekspertgruppen for matematisk modellering af COVID-19 har beregnet effekten ved 11 scenarier, hvoraf ét scenarie viser de beregnede konsekvenser ved fastholdelse af det nuværende niveau af nedlukningen. Beregninger er bestilt af Indsatsgruppen.

Rapporten viser prognoser for henholdsvis smittetal, nyindlæggelser samt samlet antal indlagte ved de 11 scenarier.

Ekspertgruppen har derudover i et tillægsnotat beregnet effekten ved en samlet national åbning vedrørende udvalgsvarebutikker, udendørs kultur og forenings- og fritidsaktiviteter svarende til den indstillede åbning fra Indsatsgruppen. I tillægsnotatet indgår også et scenarie med følsomhedsberegning vedr. øget indlæggelsesrisiko for B.1.1.7.

Ekstra notat om alvorlighed af B.1.1.7.

Notat fra Statens Serum Institut vedrørende alvorlighed af B.1.1.7., der refererer nye studier fra Storbritannien, som viser, at varianten ud over en øget smitsomhed også er forbundet med øget risiko for hospitalsindlæggelse i forhold til infektion med andre varianter.

Statens Serum Institut er selv i gang med at analysere indlæggelsesrisikoen blandt personer, der har fået påvist B.1.1.7 i forhold til andre varianter ud fra danske data. Rapporten vil blive offentliggjort snarest.

En gradvis og geografisk differentieret genåbning

Den Faglige Referencegruppe har løbende drøftet beregningerne, som Indsatsgruppen har bestilt hos ekspertgruppen under SSI. Referencegruppen har på den baggrund udarbejdet et bidrag vedrørende gradvis og geografisk genåbning. 

Den Faglige Referencegruppe vurderer, at det er relevant at overveje mulige lempelser af restriktioner – både nationalt og geografisk differentieret – i lyset af de negative konsekvenser, som restriktionerne har for samfundsøkonomi, trivsel og folkesundhed samt frihedsrettigheder, jf. Referencegruppens tidligere rapport. Referencegruppen vurderer yderligere, at beregningerne foretaget af Ekspertgruppen for matematisk modellering af covid-19 understreger, at en genåbning af Danmark skal foregå meget forsigtigt og gradvist.

Skalering af sygehuskapacitet COVID-19

Sundhedsstyrelsen skitserer i et notat de hidtidige erfaringer med skalering af sygehuskapaciteten under COVID-19-epidemiens to bølger med sigte på den fremadrettede planlægning.

———————————————————————————————————————————————————————————–

Snart kan alle breve til almene beboere sendes som Digital Post

Folketinget har ryddet en stor sten af vejen for almene boligorganisationer, så de snart kan benytte beboernes digitale postkasser ligesom offentlige myndigheder.
Kort før jul besluttede et enigt Folketing at bringe de almene boligorganisationer et stort skridt nærmere fuld digitalisering. Politikerne vedtog, at alle typer henvendelser til almene lejere kan ske digitalt, når den nye offentlige løsning for Digital Post er klar. Det gælder altså også rykkerskrivelser og opsigelser. De har indtil nu været undtaget fra digital kommunikation, og de skal stadig fremsendes som fysiske breve, indtil boligorganisationerne er tilsluttet Digital Post. Det er de ikke endnu.

”Vi har en klar forventning om, at den kommende tilslutning vil være positiv for vores medlemmer. Der er fordele i at få adgang til at bruge systemet, og sektoren bliver digitaliseret i højere grad, end vi har været før. Det kan virkelig give lettelser hos boligorganisationer i forhold til arbejdsgange og besparelser på post,”

2 ting skal på plads, før det går løs

Christina Iversen fortæller, at mange boligorganisationer allerede forbereder sig på overgangen til Digital Post. Der er dog 2 ting, der skal falde på plads, før de kan tage det sidste skridt. For det første skal boligorganisationerne sidestilles med offentlige myndigheder på en måde, så de kan bruge Digital Post.

For det andet skal Digitaliseringsstyrelsen sende en ny og mere brugervenlig version af Digital Post i luften til alle danskere. Det er den postkasse, vi for eksempel kender fra Borger.dk. Digitaliseringsstyrelsen forventer, at den er klar 1. november 2021.

”Vi håber, at nogle af vores medlemmer kan blive valgt til at teste Ny Digital Post, fordi vi ved, at overgangen til de nye systemer spiller en rigtig vigtig rolle i mange boligorganisationer,” siger Christina Iversen.

BL har allerede givet input fra boligorganisationerne videre til Digitaliseringsstyrelsen, Boligministeriet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. De input stammer fra en arbejdsgruppe i BL, hvor repræsentanter fra interesserede boligorganisationer sparrer med BL om overgangen til Digital Post.
Politisk valg at gøre opsigelser og rykkere digitale

BL har gennem flere år arbejdet for fuld digitalisering af post til beboerne. Drypvise lovændringer har gjort store dele af kommunikationen med beboere digital, men det har bekymret politikerne at tage det sidste skridt, vurderer Christina Iversen. Flere boligordførere udtrykte også bekymring i Folketinget før lovændringen, der gør rykkere og opsigelser digitale, blandt andre Venstres Heidi Bank:

”Som der lægges op til, kan det betyde, at ældre og nogle af vores mest udsatte borgere kan miste deres bolig, hvis meddelelser ikke modtages. Omvendt kan der være ældre og udsatte borgere for hvem den rene digitale løsning kan være bedre,” sagde Heidi Bank.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) var også inde på spørgsmålet:

”Vi vil i ministeriet holde nøje øje med, om der kommer til at ske en stigning i antallet af udsættelser af lejere efter ændringernes ikrafttræden. Endelig foreligger der mig bekendt ikke undersøgelser, der siger noget om, hvorvidt fysisk eller digital post egner sig bedst til udsættelsestruede lejere.”

——————————————————————————————————————————————-

Sådan virker de nye corona-vacciner fra Novavax og Johnson & JohnsonBegge vacciner kan opbevares i et almindeligt køleskab, og Johnson & Johnson-vaccinen kræver kun et enkelt stik.

Takket være forskere, sundhedsfagligt personale og forsøgsdeltagere verden over er en række COVID-19-vacciner nu godkendt til brug.

Men mens millionvis af personer allerede har fået ét eller to stik, mangler flere milliarder af os stadig at blive vaccinerede.

Vi skal altså producere så mange doser som overhovedet muligt. Derfor er det gode nyheder, at der er udsigt til yderligere to vacciner.

Vaccineudviklerne Novavax samt Johnson & Johnson publicerede for nylig data fra de kliniske fase 3-vaccineforsøg og vil forhåbentlig slutte sig til listen over vacciner, der bliver godkendt senere på året.

Begge vacciner har noget til fælles med de vacciner, som allerede er taget i brug, men der er også visse bemærkelsesværdige forskelle.

Lad os kaste et blik på, hvordan de virker, og hvor effektive de er.

Johnson & Johnson-vaccinen

Johnson & Johnson-vaccinen bliver testet på 44.000 forsøgsdeltagere i USA, Brasilien og Sydafrika.

Foreløbige data indikerer, at vaccinen reducerer risikoen for moderat til svær COVID-19 med 66 procent 4 uger efter vaccination (vaccinernes effektivitet).

Dette tal antyder, at vaccinen ikke er lige så god som Pfizer/BioNtech eller Moderna-vaccinerne, som i forsøg reducerede risikoen for at udvikle symptomatisk COVID-19 med over 90 procent. 

Men fase 3-forsøget startede i november 2020, hvilket betyder, at vaccinen kom op mod nogle af de nye, mere hårdføre varianter af coronavirussen i løbet af testningen. 

Faktisk var vaccinens effekt imod B135 (den variant, der først blev fundet i Sydafrika) kun 57 procent – men nogle af de godkendte vacciner er også mindre effektive imod lige denne variant.

Lader til at fungere lige så godt blandt ældre som yngre 

1/3 af forsøgsdeltagerne var over 60 år, og vaccinen ser ud til at fungere lige så godt blandt dem som blandt yngre personer. 

Det er gode nyheder, i betragtning af nylig tvivl om hvor effektiv Oxford/AstraZeneca-vaccinen er blandt ældre.

Men måske vigtigst af alt: Ingen af forsøgsdeltagerne, der fik Johnson & Johnson-vaccinen, døde eller blev indlagt på hospitalet med COVID-19. 

Resultaterne viser også, at vaccinen reducerede risikoen for sygdom med 85 procent.

Ligner Oxford/AstraZeneca-vaccinen

Udformningen af Johnson & Johnson-vaccinen ligner Oxford/AstraZeneca-vaccinens.

Den fokuserer på en bestemt del af coronavirussen, som, vi mener, udløser en beskyttede immunrespons – nemlig spikeproteinet på virussens overflade. 

Den genetiske kode for netop coronavirussens spikeprotein er lagt ind i en harmløs virusstamme – og en adenovirus, kaldet Ad26 – som er ændret, så den ikke kan forårsage sygdom. 

Det kan dog stadig trænge ind i vores celler. Når den gør det, læser cellen spikeproteinets genetiske kode og producerer en masse kopier af proteinet. 

Immunsystemet organiserer derefter en respons.

Enkeltdosis-princip vil være en kæmpe fordel

I forsøgene fandt forskerne, at forsøgsdeltagerne viste en stærk immunrespons 28 dage efter at have modtaget en dosis.

Johnson & Johnson søger godkendelse på et enkeltdosisregime (alle de vacciner, der hidtil er godkendt, kræver to doser). 

De fortsætter dog med tests for at se, om to doser gør en forskel.

Det ville være rigtig godt, hvis én dosis var nok, så flere personer kunne blive vaccineret hurtigere. 

Storbritannien har bestilt 30 millioner doser, som gennem et enkeltdosisregime vil dække halvdelen af landets voksne befolkning.

Novavax-vaccinen

Novavax COVID-19-vaccinen er lidt anderledes. Den bruger stadig teorien om at lægge spikeproteinets genetiske kode ind i en anden virus, men her bruges en baculovirus, DNA-virus, som udelukkende angriber insekter.

Baculovirussen bruges til at inficere celler fra møl, som så producerer kopier af spikeproteinet.

Cellerne bliver efterfølgende høstet, så renset og brugt i en vaccine til mennesker.

Så i stedet for at vores kroppe selv laver kopier af spikeproteinet for at stimulere immunforsvaret, er proteinerne allerede i denne vaccine.

Denne metode lyder måske lidt mærkværdigt, men det er faktisk en standardmetode til fremstilling af proteiner til biologiske eksperimenter, som har eksisteret i mere end 30 år.

Effektiv imod den problematiske B1351-stamme?

Novavax’s vaccinens fase 3-forsøg, som foregik i Storbritannien, involverede 15.000 personer. 

Foreløbige analyser viser, at 62 deltagere udviklede symptomatisk COVID-19: 56 i placebogruppen og kun 6 i vaccinegruppen. 

Det betyder, at den estimerede effekt er 89 procent.

Nogle af de 56 patienter i placebogruppen viste sig at have den mere infektiøse britiske B117-variant af virussen, der opstod i Storbritannien. 

Det afslører, at frivillige blev udsat for denne variant, og det indikerer, at vaccinen vil beskytte mod den. 

I et separat forsøg i Sydafrika reducerede vaccinen risikoen for symptomatisk sygdom med 60 procent. Det indikerer, at den muligvis også vil være relativ effektiv imod den problematiske sydafrikanske B1351-stamme.

———————————————————————————————————————————————–

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er covid_19.jpg
Blev selv færdig vaccineret 4-2-2021
Vaccination mod COVID-19 Vaccination mod COVID-19 er et vigtigt supplement til de tiltag, der søger at mindske smittespredningen af ny coronavirus i samfundet. I Danmark blev de første borgere vaccineret den 27. december 2020 og målet er, at alle borgere i Danmark er tilbudt vaccination ved udgangen af juni 2021. Tilbuddet er frivilligt og gratis.

I prioriteringen af målgrupper, har Sundhedsstyrelsen primært taget udgangspunkt i følgende tre hovedmålsætninger for vaccinationsprogrammet: 

  1. Minimering af død og alvorlig sygdom som følge af COVID-19.
  2. Minimering af smittespredning og epidemikontrol.
  3. Sikring af samfundskritiske nøglefunktioner.

Selvom det nu er muligt for nogle borgere at blive vaccineret mod COVID-19, skal vi fortsat holde fast i at overholde de generelle råd om fx god håndhygiejne, rengøring, udluftning og afstand.

Om målgrupper for vaccination
I første omgang har vi ikke nok vacciner til alle, da den første COVID-19 vaccine kommer ad flere mindre leverancer.

Målet er, at alle i Danmark bliver tilbudt vaccination. Desværre er der enkelte grupper, som ikke kan blive vaccineret, fordi vaccinerne ikke er godkendte til dem. Det er fx gravide, ammende og børn.

Når du bliver tilbudt vaccination mod COVID-19, vil du få besked om det i din e-Boks, eller med brev, hvis du er fritaget for Digital Post. Brevet er sendt fælles fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Du skal selv bestille tid til vaccination, når du er blevet indkaldt til vaccination. Alt det vil stå i det brev du modtager.

Sundhedsstyrelsens har prioriteret, at vaccination overordnet bliver tilbudt i følgende rækkefølge:

  1. Personer som bor i plejebolig mv.
  2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
  3. Personer med alder ≥ 85 år.
  4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
  7. Personer på 80-84 år.
  8. Personer på 75-79 år.
  9. Personer på 65-74 år.
  10. Personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  11. Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.
  12. Øvrige befolkning, fx segmenteret efter alder.

Prioriteringen bygger på en sundhedsfaglig vurdering af, hvordan man bedst beskytter de mest sårbare borgere og frontpersonale og samtidig sikrer, at smittespredningen bremses.

—————————————————————————————————————————————–

Forlængelse af skærpede tiltag og restriktioner på grund af corona – til og med 28. februar 2021

De gældende skærpede tiltag og restriktioner forlænges, når de udløber den 7. februar 2021 – de forlænges foreløbigt til og med den 28. februar 2021.

Der gælder således fortsat et forsamlingsforbud på 5 personer, og der må ikke afholdes indendørs eller udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 5 personer til stede samtidig. Det påvirker fortsat også de almene boligorganisationer.

Møder i beboerdemokratiet
For de almene boligorganisationer betyder det, at det stadig ikke er muligt at afholde møder i beboerdemokratiet, herunder afdelingsmøder og repræsentantskabsmøder/generalforsamlinger.

De midlertidige regler om fravigelse af regler på boligområdet på grund af COVID-19 gælder fortsat, og det betyder, at der er mulighed for – efter en konkret vurdering af de enkelte møder – at aflyse eller udskyde afdelingsmøder og udskyde repræsentantskabsmøder/generalforsamlinger. Der gælder også særlige regler omkring beslutningskompetence og muligheden for afholdelse af valg til repræsentantskab, organisations- og afdelingsbestyrelsen.

Boligorganisationerne som arbejdsplads
Forsamlingsforbuddet gælder dog fortsat ikke i sædvanlige arbejdsmæssige sammenhænge – og der er fortsat ikke tale om en nedlukning af andre arbejdspladser end de, der er omfattet af restriktionerne. Driften i boligorganisationerne opretholdes således.

Myndighederne opfordrer dog kraftigt til, at alle arbejdsgivere sikrer, at medarbejdere, der har mulighed for at varetage deres arbejde uden fysisk fremmøde på arbejdspladsen, gør dette. Myndighederne opfordrer også endnu en gang til, at de, som er nødt til fysisk at møde ind på arbejde, lader sig teste én gang om uge – også selvom man ikke udviser symptomer på smitte med coronavirus – og at man naturligvis ikke møder på arbejde, hvis man har symptomer.

Det boligsociale område betragtes fortsat som en kritisk funktion og er således ikke påvirket af opfordringen til hjemmearbejde.

Det forventes, at der efter den 28. februar 2021 vil ske en langsom genåbning og lempelse af restriktionerne.

———————————————————————————————————————————–

Sundheds­styrelsen har opdateret vaccinations­kalenderen

Som en konsekvens af, at Danmark får leveret langt færre vacciner fra BioNTech-Pfizer i denne og de kommende uger, har Sundhedsstyrelsen været nødt til at justere en smule på den planlagte udrulning af vaccinationsprogrammet.

20 JAN 2021

I går meddelte BioNTech-Pfizer desværre, at de kun kan levere halvt så mange vaccinedoser i denne uge, som de ellers havde lovet. Også i de kommende uger får vi andre mængder, end de tidligere har meddelt. Det betyder, at vi samlet set får 100.000 doser færre, end vi havde forventet, frem til marts.

”Det er helt utroligt skuffende, at vi nu er bragt i denne situation. Vi har et velsmurt apparat i Danmark, hvor myndigheder, regioner, kommuner og sundhedspersonale er klar til at håndtere en omfattende vaccinationsindsats, med uddeling af op til 100.000 vacciner om dagen – hvis vi ellers kunne få alle de vacciner, vi har brug for,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Konsekvensen af det reducerede antal vacciner er, at de borgere, som er 85 år eller ældre, og som hører hjemme i gruppe 3 i prioriteringsrækkefølgen, må vente lidt på at få det første stik.

”Vi er meget ærgerlige over dette her. Vi er på et meget afgørende tidspunkt i indsatsen, hvor vi både står over for at skulle tage fat på nye målgrupper, særligt de allerældste, og hvor vi samtidig skal til at tilbyde borgerne det andet stik, som vi har lovet”, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Meldingen om færre doser end aftalt betyder, at Sundhedsstyrelsen lige nu må prioritere endnu skarpere end hidtil. 

”Vi holder fast i den prioriteringsrækkefølge, vi allerede har fastlagt. Men nogle må væbne sig med tålmodighed. Det gælder især dem, der allerede har fået en invitation til vaccination, og som nu kan opleve, at der går nogle uger, før der er nye tider. Lige nu prioriterer vi at tilbyde andet stik til de borgere på plejehjemmene, som blev vaccineret i uge 52 og 53, og regionerne gør deres yderste for, at borgere, der allerede har booket tid, kan komme til,” siger Søren Brostrøm.

Under alle omstændigheder er der brug for at følge Sundhedsstyrelsens generelle, smitteforebyggende anbefalinger uanset, om man er vaccineret eller ej, og dermed begrænse risikoen for især de ældre i befolkningen. 

Allerede i februar forventer de danske sundhedsmyndigheder at kunne tilbyde endnu en vaccine i programmet. Firmaet AstraZeneca har anmodet om at få godkendt deres vaccine i det europæiske lægemiddelagentur EMA. Og forventningen er, at vaccinen vil blive godkendt, og at de første af denne type vacciner vil blive leveret til Danmark allerede i løbet af februar.
Sundhedsstyrelsen forventer fortsat at have tilbudt alle i Danmark, der er godkendte vacciner til, ved udgangen af juni, da der i prognoserne er taget forbehold for mindre udsving.

———————————————————————————————————————————————–

13/1-2021

Pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet: Forlængelse af skærpede tiltag samt rejserestriktioner

Smittesituationen i Danmark og udbredelsen af virusvarianten cluster B.1.1.7 giver fortsat anledning til bekymring for en markant eskalering af samfundsmitten hen over vinteren. For at bevare kontrollen med epidemien forlænges alle skærpede tiltag samt restriktioner for ind- og udrejse af Danmark til og med 7. februar 2021.

Smittetallene i Danmark har været faldende den seneste uge. Dette skal dog tages med det væsentlige forbehold, at der har været store udsving i testadfærden hen over jul/nytår og ind i det nye år, hvilket skaber stor usikkerhed i tallene. Dertil kommer, at positive prøver foretaget i private testcentre ikke er inkluderet i tallene. Det er derfor vanskeligt at konkludere håndfast på, hvordan smittespredningen i samfundet har udviklet sig siden slutningen af december 2020.

Den fortsat tiltagende samfundsmitte med cluster B.1.1.7, som vurderes at være markant mere smitsom end tidligere kendte COVID-19-varianter i Danmark. Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, vurderer, at udbredelsen af denne virusvariant udgør en betydelig risiko for, at samfundsmitten i Danmark kan eskalere markant i de kommende uger og måneder, ligesom andre lignende mutationer potentielt kan sprede sig i Danmark. Risikoniveauet bibeholdes af disse årsager på niveau 5 – gældende for hele landet.

På den baggrund anbefaler Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, at forlænge alle gældende skærpede nationale tiltag.

Regeringen har valgt at følge Indsatsgruppens anbefalinger.

Følgende tiltag forlænges – foreløbigt til og med 7. februar 2021:

  • Alle skærpede nationale tiltag
  • Alle tiltag for at imødegå cluster B.1.1.7.

Samtidig forlænges alle de tidligere udmeldte tiltag og restriktioner for ind- og udrejse foreløbigt til og med 7. februar 2021.
Herudover gælder de øvrige nationale tiltag fortsat til og med 28. februar 2021.

Parallelt med de skærpede tiltag søges hjælpepakkerne forlænget.


Referencegruppens rapport om genåbningen

Den Faglige Referencegruppe har afleveret sin rapport med vurdering af genåbning af samfundet til regeringen. Rapporten er oversendt til den politiske følge-gruppe og Folketinget, ligesom referencegruppen vil gennemgå den med partierne i den kommende uge.

Referencegruppen har på baggrund af en række kvalitative vurderinger drøftet, i hvilken rækkefølge en genåbning er mest hensigtsmæssigt. Referencegruppen bemærker imidlertid, at smittetrykket for nuværende er for højt, og at det er afgørende at sikre et lavere smittetryk i Danmark. Fremkomsten af nye og mere smitsomme virusvarianter må forventes at øge smittespredningen i samfundet, hvor der aktuelt fortsat ses et højt smittetryk.

——————————————————————————————————————————–


05-01-2021PRESSEMEDDELELSE – Forekomsten af den mere smitssomme, britiske virusvariant, cluster B.1.1.7, er stigende i Danmark. For at bevare epidemikontrollen på sigt, er det afgørende, at smitten med denne variant begrænses. Derfor sænkes bl.a. forsamlingsforbuddet til 5 personer ligesom alle generelt anbefales at se så få som muligt.

Der er flere steder i landet indikationer på en tiltagende samfundsmitte med cluster B.1.1.7. Den britiske virusvariant vurderes af SSI at være omkring 50-70 pct. mere smitsom end tidligere kendte COVID-19-varianter i Danmark.

Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, vurderer, at udbredelsen af denne virusvariant udgør en betydelig risiko for, at samfundsmitten i Danmark kan eskalere markant. Selvom smitten i Danmark umiddelbart ser ud til at være stagneret, og udbredelsen af cluster B.1.1.7 forsat er på et lavt niveau, giver den nuværende situation anledning til bekymring for de kommende uger og måneder. Dette skyldes, at spredningen af cluster B.1.1.7 risikerer at føre til en stejlere epidemikurve med et højere toppunkt.

Selvom smitten i Danmark er faldet en smule, er der betydelig risiko for, at smitten, som følge af udbredelsen af den britiske variant, igen kan stige eksponentielt i februar måned. Med henvisning hertil har Indsatsgruppen besluttet at hæve risikoniveauet i varslingssystemet for COVID-19 til 5 i hele landet.

Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, vurderer, at der er behov for yderligere tiltag for at begrænse den sociale kontakt og bryde smittekæderne. Disse yderligere tiltag skal bl.a. forebygge de voldsomme stigninger i smitten, som det bl.a. er set i Storbritannien.

Regeringen har valgt at følge Indsatsgruppens, herunder sundhedsmyndighedernes, anbefalinger for at begrænse spredningen af COVID-19, herunder cluster B.1.1.7.

På den baggrund iværksættes bl.a. følgende tiltag – foreløbigt til og med søndag den 17. januar 2021:

  • Forsamlingsforbuddet sænkes fra 10 til 5 personer. Personer fra samme husstand og nærmeste pårørende er undtaget, så længe man ikke er flere end 10 personer til stede. Det samme gælder for visse fællesområder, hvor personer, som ikke tilhører samme husstand, bor, hvis deres boligforhold tilsiger, at de i praksis ikke kan undgå et vist mål af omgang med hinanden (gældende fra onsdag den 6. januar 2021 kl. 12:00).
  • Undtagelsen til forsamlingsforbuddet ændres, således at muligheden for at være op til 500 siddende personer ved visse arrangementer, herunder ved kulturarrangementer, idrætsarrangementer og konferencer, ikke længere finder anvendelse (gældende fra onsdag den 6. januar 2021 kl. 12:00).
  • Det overvejes desuden, om der skal ske yderligere indskrænkninger i undtagelserne fra forsamlingsforbuddet. Forsamlingsforbuddet vil fortsat ikke gælde i sædvanlige arbejdsmæssige sammenhænge, ved afholdelse af undervisning, eksamen eller lignende, hvor fysisk fremmøde er nødvendig, eller for udøvere af professionel idræt.
  • Anbefalingen om, hvor mange personer, der forsamles i private hjem, justeres, så det fremover anbefales, at man højest samles 5 personer i private hjem inkl. egen husstand. Anbefalingen omfatter ikke husstande på mere end 5 personer.
  • Anbefalingen om antallet af sociale kontakter sænkes til maksimalt 5 sociale kontakter, ud over sin hustand og sin arbejdsplads, hvis man fortsat møder fysisk op.
  • Afstandsanbefalingen øges ud fra et forsigtighedsprincip fra 1 til mindst 2 meter i en afgrænset periode.
  • Som følge af ændringerne i afstandsanbefalingen nedjusteres antallet af, hvor mange personer der kan opholde sig indendørs på samme tid i for eksempel dagligvarebutikker. Arealkravene i dagligvarebutikkerne øges, så færre kunder kan lukkes ind.
  • Udendørs kulturinstitutioner, forlystelsesparker, zoologiske anlæg, akvarier mv., skal holdes lukket for offentligheden (gældende fra fredag den 8. januar 2021).
  • Dagtilbuddene er åbne, idet smitten fortsat ikke er drevet af de mindste børn. Pasning af børn bør foregå i mindre, faste grupper, hvor det er muligt.
  • Forældre opfordres dog til at holde børn hjemme fra dagtilbud, hvis dette er muligt. Desuden undersøges muligheden for øget brug af fx visir ifm. dagtilbud.
  • Der tages yderligere initiativer til at bruge den ledige testkapacitet.
  • Smitteopsporingen intensiveres med en særlig indsats for at opspore kontakter til smittede med den britiske virusvariant.
————————————————————————-

Skærpede tiltag og nedlukning af aktiviteter forlænges til og med den 17. januar 2021 for at reducere smitten med COVID-19, idet smitteniveauet i Danmark fortsat er højt.

Myndighederne har meldt dette ud på et pressemøde den 29. december 2020. Det betyder, at restauranter, detailhandlen, liberale serviceerhverv, skoler samt kultur-, idræts, forenings- og fritidsaktiviteter mv. fortsat skal holde lokalerne lukket – foreløbig til og med den 17. januar 2021.

Statsministeren understregede på pressemødet, at private arbejdsgivere fortsat kraftigt opfordres til at sikre, at medarbejdere, der har mulighed for at varetage deres arbejde uden fysisk fremmøde på arbejdspladsen, gør dette. Statsministeren præciserede desuden, at der reelt er tale om nedlukning af det sociale liv, og at det ikke er tanken, at Danmark skal gå i stå. Virksomhederne skal således i mulig omfang fortsætte deres produktion og fastholde aktivitetsniveauet i virksomhederne.

I de almene boligorganisationer bør der således fortsat f.eks. fremvises ledige boliger, foretages ind- og fraflytningssyn samt diverse aflæsninger af forbrug mv.

Der gælder desuden fortsat en række andre tiltag i hele landet, herunder anbefalinger om begrænsning af social kontakt, forsamlingsforbud, krav og opfordringer om brug af mundbind og visir. Disse tiltag gælder fortsat til og med 28. februar 2021.

——————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

Så er vi i gang – i dag bliver de første vaccineret mod COVID-19

I dag bliver de første i Danmark vaccineret mod COVID-19. Den allerførste sending er knap 10.000 doser, og derfor har vi i dag prioriteret at vaccinere beboere på plejehjem og andre ældre i risiko for alvorligt forløb af COVID-19, samt udvalgt frontpersonale i sundhedsvæsenet og i ældreplejen. I takt med at vi får flere leverancer af vacciner, vil vi udvide tilbuddet til flere risikogrupper, og i løbet af 2021 vil alle få et tilbud om at blive gratis vaccineret mod COVID-19.

27 DEC 2020

I morges ved ni-tiden blev de første vaccinationer mod COVID-19 givet til både beboere og personale på en række plejehjem fordelt ud i hele landet. Det var plehjemmene Kærbo i Ishøj, Blomstergården i Slagelse, Birkebo i Aalborg, Ankersgade i Aarhus og Ældrecenter Øst i Odense. Henover dagen vil der blive vaccineret på en række andre plejehjem og der vil blive givet vacciner til personale på udvalgte afdelinger på sygehuse over hele landet.

”I dag passerer vi en vigtig milepæl i COVID-19-epidemien. Det er utroligt glædeligt, at vi i dag både kan vaccinere de første af vore mest udsatte, og noget af det frontpersonale, der passer på dem. Desværre var det kun en lille sending vi fik at starte med, men vi regner med at modtage flere leverancer allerede før Nytår, så vi kan udvide til flere i målgrupperne” siger Søren Brostrøm, og fortsætter:

”Det er en historisk dag. Da epidemien ramte Danmark tilbage i februar, regnede jeg ikke med, at vi i dag, blot ti måneder senere, ville være i gang med at vaccinere de første mod COVID-19. De seneste uger har vi arbejdet hårdt på tværs af sundhedsmyndigheder, regioner, kommuner og praktiserende læger for at få udrullet vaccinerne i dag. Det er en imponerende indsats. Tak til alle,” siger direktør Søren Brostrøm.

I første omgang er der ikke nok vacciner til alle. Derfor er vaccinationen i starten prioriteret til de grupper, der har størst risiko for et alvorligt forløb bl.a. de ældste, beboere på plejehjem og ældre med risikofaktorer. Personale i sundhedsvæsenet og ældreplejen, som har tæt kontakt til de mest sårbare og varetager kritiske funktioner, vil også blive prioriteret først.

Hvordan bliver de første vacciner fordelt?

Efterhånden som vi får større mængder af vaccine og også flere typer, vil flere og flere borgere blive tilbudt vaccination. Den fordeles ligeligt og på samme tid mellem regionerne efter befolkningstal. Grønland og Færøerne får også deres andel. Den første mængde vaccine, der kommer til landet, skal bruges til at vaccinere de udvalgte grupper med både det første og andet stik med vaccinen med et bestemt antal dages mellemrum.

”Vi prioriterer forebyggelse af alvorlig sygdom og død højest og fordeler vaccinerne efter det princip, efterhånden som de kommer. Derfor må man ruste sig med lidt tålmodighed, hvis man ikke er en af de grupper, som først får tilbud om vaccination. Alle, som vaccinerne er godkendt til, skal nok få tilbuddet om vaccine på et tidspunkt, når der åbnes bredt op for det”, siger Søren Brostrøm.

Den næste, og større sending vacciner ventes at ankomme til Danmark i løbet af få dage.

Jeg har en helt særlig øget risiko. Kan jeg blive henvist af min læge allerede nu?

I den allerførste udrulning af vaccinationsindsatsen, er der meget begrænsede leverancer. Derfor vil vaccination kun kunne tilbydes til personer, som har en særligt øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, det vil sige personer der – hvis de bliver smittede – har en særligt høj risiko for indlæggelse og død.

En læge kan visitere en person med særligt øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 til vaccination, så de kan blive vaccineret, som nogle af de første.

Sådan får man besked om tilbud om vaccinationen

Efter Nytår åbnes for et elektronisk bookingsystem for målgrupper, der bliver tilbudt vaccination. Systemet vil kun være åbent for de personer, der har fået et brev om tilbud om vaccination. Når du får tilbudt vaccination mod COVID-19, vil du samtidig få information om, hvornår du kan blive vaccineret, og hvis du selv skal bestille tid til vaccinationen, vil du få at vide, hvordan det foregår.

”Når det er din tur til at få en vaccination, går du ind og booker tid på vacciner.dk. Den er styret centralt og åbner kun for personer, der har et af de cpr-numre, der nu tilbydes vaccination. Vaccination bliver foretaget på et af de regionale vaccinationscentre. Når du har fået din første vaccination, reserverer systemet plads til stik nummer to, som skal foretages 21-28 dage efter”, siger Søren Brostrøm.

Hvor skal du vaccineres?

Sundhedsstyrelsen er i dialog med både kommuner og regioner om den kommende udrulning af vaccinationen. Regionerne opretter vaccinationscentre rundt omkring i landet, hvor de fleste borgere vil kunne blive vaccineret. Nogle vil få tilbuddet mere lokalt på f.eks. plejehjem. Meget personale i f.eks. sundhedsvæsenet og ældreplejen vil blive tilbudt vaccination på deres arbejdsplads. Det kan f.eks. være på sygehus eller plejehjem eller på et af de regionale vaccinationscentre. Arbejdsgiveren vil give besked om, hvordan det vil foregå. Sundhedspersonale, som arbejder uden for sygehus, vil blive tilbudt vaccination på et vaccinationscenter.

-------------------------------------------------------------------------------

Den første sending godkendte vacciner lander om få dage – planerne for vaccinations­indsatsen er på plads

Sundhedsstyrelsen har sendt information ud til regioner, kommuner og praktiserende læger om, hvordan første fase af vaccinationsindsatsen mod COVID-19 skal organiseres; hvem der skal have tilbud om vaccination, hvem der skal vaccinere, og hvordan det skal foregå.

22 DEC 2020

Sundhedsstyrelsen har sendt information ud til regioner, kommuner og praktiserende læger om, hvordan første fase af vaccinationsindsatsen mod COVID-19 skal organiseres; hvem der skal have tilbud om vaccination, hvem der skal vaccinere, og hvordan det skal foregå.

Den første sending vacciner ventes at komme til landet i løbet af denne og næste uge. Der er i første omgang tale om en begrænset mængde, og Sundhedsstyrelsen har lavet en foreløbig liste over hvilke grupper der først får tilbudt vaccination mod COVID-19.  Det gælder borgere på udvalgte plejecentre i kommuner med størst smittetryk, borgere over 65 år i særlig høj risiko på grund af sygdom samt udvalgt personale på sygehuse og plejecentre, som arbejder tæt på patienter og borgere, der er i høj risiko.

”Vi er rigtigt glade for, at vaccinationsindsatsen nu er gået i gang. Det er jo en begrænset mængde vacciner, vi modtager i første omgang, og dem skal vi reservere til de allermest sårbare mennesker og til personalet, der arbejder med dem som for eksempel social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger, så de er beskyttet,” forklarer direktør Søren Brostrøm.

Hvordan bliver de første vacciner fordelt?

Den første mængde vaccine, der kommer til landet, skal bruges til at vaccinere de udvalgte grupper med både det første og andet stik med vaccinen med et bestemt antal dages mellemrum.

Efterhånden som vi får større mængder af vaccine og også flere typer, vil flere og flere borgere blive tilbudt vaccination. Vaccinerne fordeles ligeligt og på samme tid mellem regionerne efter befolkningstal. Grønland og Færøerne får også deres andel. 

Med tiden er det planen, at hele befolkningen vil få tilbudt vaccination, dog med enkelte undtagelser, som for eksempel børn og gravide, som vaccinerne ikke ventes at være godkendt til i første omgang. Sundhedsstyrelsen vil løbende prioritere hvilke grupper, der skal have tilbud om vaccination mod COVID-19 i den takt, der kommer vacciner til landet.

Hvordan får man besked om tilbud om vaccination?

Beboere på plejecentre og personale i sundhedsvæsenet og ældreplejen vil modtage information om tilbuddet fra deres institution eller arbejdsplads. Hvis man er i helt særlig risiko, eksempelvis, hvis man er en ældre borger med alvorlig sygdom, vil man blive kontaktet af egen læge eller sygehus.

Grupper af ældre, der løbende inviteres efter fødselsdato, vil modtage besked i e-boks. Personer, som er er digitalt fritaget, vil få brev med posten.

Sundhedsstyrelsen har sendt generel information ud om vaccinationen via e-boks. Enkelte har allerede i går og i dag modtaget brevet via e-boks med information om den kommende vaccination mod COVID-19 og om det tilbud, alle med tiden vil få om gratis vaccination. Brevet vil lande i e-boks hos alle over 18 år henover jul og nytår. 

Senere, når tilbuddet om vaccination mod COVID-19 bliver bredt ud til flere, vil man få et nyt brev i e-boks med specifik information om, hvad man skal gøre. Det vil forklare, hvornår man kan blive vaccineret, og hvis man selv skal bestille tid til vaccinationen, vil man få at vide, hvordan det foregår. Desuden får man information om den vaccine, man får tilbudt. 

Hvor skal man vaccineres?

Regionerne opretter vaccinationscentre rundt omkring i landet, hvor de fleste vil kunne blive vaccineret. Nogle vil få tilbuddet mere lokalt på for eksempel plejehjem. Meget personale i eksempelvis sundhedsvæsenet og ældreplejen vil blive tilbudt vaccination på deres arbejdsplads. Det kan være på sygehus eller plejehjem eller på et af de regionale vaccinationscentre eller andre steder. Arbejdsgiveren vil give besked om, hvordan det vil foregå.

Retningslinjer for vaccinationen

Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for håndtering af vaccination mod COVID-19 beskriver rækkefølgen for, hvem der først skal vaccineres. Retningslinjen indeholder desuden en beskrivelse af, hvordan vaccinen virker, hvordan vaccinen skal håndteres og hvordan vaccinationen bør foregå. Desuden indeholder de praktisk information om, hvordan man inviteres til vaccination, hvordan man kan give samtykke på et informeret grundlag, og hvordan eventuelle formodede bivirkninger skal håndteres.

Retningslinjerne er primært henvendt til fagpersoner, samt ledere og planlæggere i sundhedsvæsenet. 

Regionerne står for at opbevare og transportere vaccinerne samt tilbyde vaccinationer til de udvalgte personalegrupper og patienter. Praktiserende læger foretager vaccinationerne på plejecentrene bistået af kommunerne.